05 September 2025
Willerslev på vikingejagt i Cuba: Men findes der spor af vikinger så langt sydpå?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
"Det er kæmpestort for at sige det ligeud."
Sådan siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, da han i en artikel i Jyllands-Posten lufter en vild tanke: Et mystisk skib ved Cubas kyst kan være et vikingeskib.
Sandsynligheden for, at det rent faktisk er et vikingeskib, er lille. Men Nationalmuseet har kendskab til prøver, der muliggør, at det kan være et vikingeskib, nævner Rane Willerslev, som indtil videre ikke vil fortælle, hvad det går ud på.
Derfor skal forskere fra Nationalmuseet undersøge skibet, der blev fundet allerede i 1950'erne.
"Man ville være et skarn, hvis ikke man afsøgte det," siger Rane Willerslev.
Hvad vi ved er, at vikingerne nåede den canadiske ø Newfoundland for 1.000 år siden. Omkring 500 år før Columbus krydsede Atlanten.
Leif den Lykkelige, søn af vikingehøvdingen Erik den Røde, anlagde vikingebopladsen L'Anse aux Meadows. Bebyggelsen, der bestod af mindst otte huse, blev dog kun brugt i to til tre år.
Derfor er det en opsigtsvækkende idé, at vikingerne skulle være sejlet helt til Caribien, 4.000 kilometer fra bopladsen i Newfoundland.
Men er det sandsynligt?
Der er bred enighed om, at vikingerne tog på smutture syd for vikingebopladsen i Newfoundland. Men det er svært at forestille sig, at de er nået helt til Caribien, siger flere forskere til Videnskab.dk.
"Konsensus blandt forskere er helt klart, at de ikke sejlede så langt ned langs kysten," indleder Morten Ravn, skibsarkæolog og seniorforsker på Vikingeskibsmuseet i Roskilde:
"Vi har hverken skriftlige eller arkæologiske kilder, der fortæller, at vikingerne er rejst helt til Caribien," fastslår han.
Der er altså ingen spor, der peger i retning af vikinger i nærheden af Caribien. Bortset fra det mystiske skibsvrag i Cuba, der måske, måske ikke er et vikingeskib.
Det virker dog usandsynligt, at det skulle være et vikingeskib, mener Jan Bill, der er vikingearkæolog og professor ved Universitetet i Oslo.
"Hvis der er et skibsvrag i havbunden ud for Cubas strande, kan det være kommet mange steder fra," siger han til Videnskab.dk.
"Det var også i senmiddelalderen - fra starten af 1500-tallet - at de store torskefiskerier ved Newfoundland startede, og her deltog blandt andet baskerne," forklarer Jan Bill, der har forsket i skibsarkæologi og vikingeskibe i over 30 år.
"Så det er måske ikke den mest oplagte mulighed, at det skal være et vikingeskib, når der er vældig få spor af vikingerne syd for Newfoundland."
Det er den danske vikingeforsker og museumsinspektør Jeanette Varberg, der leder Nationalmuseets skibsefterforskning i Cuba.
Hun fortæller, at "projektet er meget afhængigt af en stor grad af fortrolighed i et stykke tid endnu".
Derfor vil hun ikke løfte sløret for de konkrete oplysninger, der sender forskerne på vikingejagt i Cuba.
"Vi holder kortene tæt til kroppen af hensyn til forskningsprojektet, og det ønsker vi fortsat at gøre," skriver Jeanette Varberg i en mail til Videnskab.dk.
Til spørgsmålet, om der er en seriøs chance for, at vikingerne rejste videre mod syd fra Newfoundland - og måske endda nåede helt til Caribien - henviser Jeanette Varberg til en række små spor.
Ved vikingebopladsen L'Anse aux Meadows er fundet en særlig type valnødder kaldet 'butternuts'.
Nødden vokser efter sigende syd for Newfoundland. Nærmere bestemt i den canadiske provins New Brunswick, der er mere end 1.000 kilometer fra bopladsen.
Vikingearkæolog og professor Jan Bill fremhæver også den særlige valnød som et af de få spor, der kan sladre om vikingernes færden i Amerika.
"Nødderne er ikke kendt som handelsvarer mellem den oprindelige befolkning og nordboerne, og der er dermed god chance for, at de har hentet den selv. Men derfra er der selvfølgelig langt til Cuba," pointerer Jan Bill.
Så er der vikingernes beskrivelse af det frodige, varme og druebevoksede Vinland.
Der har været debat om vikingernes rejser i Amerika og især om Vinland, siden den danske oldforsker Carl Christian Rafn (1795-1864) samlede gamle efterretninger om nordboernes rejser til ...
Sådan siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, da han i en artikel i Jyllands-Posten lufter en vild tanke: Et mystisk skib ved Cubas kyst kan være et vikingeskib.
Sandsynligheden for, at det rent faktisk er et vikingeskib, er lille. Men Nationalmuseet har kendskab til prøver, der muliggør, at det kan være et vikingeskib, nævner Rane Willerslev, som indtil videre ikke vil fortælle, hvad det går ud på.
Derfor skal forskere fra Nationalmuseet undersøge skibet, der blev fundet allerede i 1950'erne.
"Man ville være et skarn, hvis ikke man afsøgte det," siger Rane Willerslev.
Hvad vi ved er, at vikingerne nåede den canadiske ø Newfoundland for 1.000 år siden. Omkring 500 år før Columbus krydsede Atlanten.
Leif den Lykkelige, søn af vikingehøvdingen Erik den Røde, anlagde vikingebopladsen L'Anse aux Meadows. Bebyggelsen, der bestod af mindst otte huse, blev dog kun brugt i to til tre år.
Derfor er det en opsigtsvækkende idé, at vikingerne skulle være sejlet helt til Caribien, 4.000 kilometer fra bopladsen i Newfoundland.
Men er det sandsynligt?
Der er bred enighed om, at vikingerne tog på smutture syd for vikingebopladsen i Newfoundland. Men det er svært at forestille sig, at de er nået helt til Caribien, siger flere forskere til Videnskab.dk.
"Konsensus blandt forskere er helt klart, at de ikke sejlede så langt ned langs kysten," indleder Morten Ravn, skibsarkæolog og seniorforsker på Vikingeskibsmuseet i Roskilde:
"Vi har hverken skriftlige eller arkæologiske kilder, der fortæller, at vikingerne er rejst helt til Caribien," fastslår han.
Der er altså ingen spor, der peger i retning af vikinger i nærheden af Caribien. Bortset fra det mystiske skibsvrag i Cuba, der måske, måske ikke er et vikingeskib.
Det virker dog usandsynligt, at det skulle være et vikingeskib, mener Jan Bill, der er vikingearkæolog og professor ved Universitetet i Oslo.
"Hvis der er et skibsvrag i havbunden ud for Cubas strande, kan det være kommet mange steder fra," siger han til Videnskab.dk.
"Det var også i senmiddelalderen - fra starten af 1500-tallet - at de store torskefiskerier ved Newfoundland startede, og her deltog blandt andet baskerne," forklarer Jan Bill, der har forsket i skibsarkæologi og vikingeskibe i over 30 år.
"Så det er måske ikke den mest oplagte mulighed, at det skal være et vikingeskib, når der er vældig få spor af vikingerne syd for Newfoundland."
Det er den danske vikingeforsker og museumsinspektør Jeanette Varberg, der leder Nationalmuseets skibsefterforskning i Cuba.
Hun fortæller, at "projektet er meget afhængigt af en stor grad af fortrolighed i et stykke tid endnu".
Derfor vil hun ikke løfte sløret for de konkrete oplysninger, der sender forskerne på vikingejagt i Cuba.
"Vi holder kortene tæt til kroppen af hensyn til forskningsprojektet, og det ønsker vi fortsat at gøre," skriver Jeanette Varberg i en mail til Videnskab.dk.
Til spørgsmålet, om der er en seriøs chance for, at vikingerne rejste videre mod syd fra Newfoundland - og måske endda nåede helt til Caribien - henviser Jeanette Varberg til en række små spor.
Ved vikingebopladsen L'Anse aux Meadows er fundet en særlig type valnødder kaldet 'butternuts'.
Nødden vokser efter sigende syd for Newfoundland. Nærmere bestemt i den canadiske provins New Brunswick, der er mere end 1.000 kilometer fra bopladsen.
Vikingearkæolog og professor Jan Bill fremhæver også den særlige valnød som et af de få spor, der kan sladre om vikingernes færden i Amerika.
"Nødderne er ikke kendt som handelsvarer mellem den oprindelige befolkning og nordboerne, og der er dermed god chance for, at de har hentet den selv. Men derfra er der selvfølgelig langt til Cuba," pointerer Jan Bill.
Så er der vikingernes beskrivelse af det frodige, varme og druebevoksede Vinland.
Der har været debat om vikingernes rejser i Amerika og især om Vinland, siden den danske oldforsker Carl Christian Rafn (1795-1864) samlede gamle efterretninger om nordboernes rejser til ...