14 May 2026
Vold, optøjer og død: Studie viser blodig effekt af Trumps chok-ordre
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Forestil dig, at din skole, sundhedsydelser og borgerservice lukkede fra den ene dag til den anden. Fordi der blev slukket for pengene. Som var det en vandhane.
Præcis dét skete i store dele af Afrika i januar 2025. Da besluttede den nytiltrådte Trump-regering at lukke for deres hjælpeorganisation – verdens største, kaldet USAID - med øjeblikkelig virkning.
Et nyt studie viser nu, at beslutningen havde en voldsom pris: protester, optøjer og blodige kampe steg dramatisk på det afrikanske kontinent.
"Det er opsigtsvækkende data, der viser en tydelig og klar tendens bredt indfanget på tværs af kontinentet," siger Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i global sundhed og bistand, til Videnskab.dk.
Under en uge efter indsættelsen af den anden Trump-administration blev der udstedt en 'stop-ordre', som øjeblikkeligt lukkede ned for USAID's arbejde i over 100 lande.
I Afrika betød det, at mad, medicin, støtte til skoler og lokale myndigheder forsvandt nærmest over natten.
Større tab, mere vold
Konsekvenserne har forskerne bag det nye studie undersøgt.
Ved at kigge på hele 870 regioner i Afrika fandt de et tydeligt mønster: jo mere afhængig en region var af den amerikanske bistand, jo mere vold opstod der, efter pengene forsvandt.
I de områder, der modtog mest hjælp, så man en stigning på 10,6 procent i det samlede antal konflikter.
Sandsynligheden for protester og optøjer steg med 10 procent.
Antallet af væbnede sammenstød steg med 6,9 procent.
Og antallet af kamprelaterede dødsfald steg med 9,3 procent.
"Studiet viser, at det pludselige stop, hvor man fra den ene dag til den anden fjerner bistand, bryder aftaler og efterlader de lokale med konsekvenserne, har en signifikant effekt på konfliktniveauet," siger Steven L. B. Jensen, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Forskningen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, er den første, der undersøger konsekvenserne af et så massivt og pludseligt stop for udviklingsbistand på lokalt niveau.
Stærke institutioner hjælper
Volden steg mest i de områder, der var mest afhængige af USA's bistand.
Et konkret eksempel fra Uganda viser, at volden steg markant i regionen Kayunga, som modtog mange bistandspenge fra USA.
Mens konfliktniveauet var stabilt i Kibale, en region, der ingen amerikansk hjælp fik.
Men studiet viser også, at der var betydelige forskelle på effekterne i de områder, der modtog meget bistand fra USA. Svage politiske institutioner i et område betød, at volden eskalerede.
"Er der stærke lokale eller nationale institutioner, så kan de bedre afbøde det," forklarer Steven L. B. Jensen.
Forskerne bag studiet har også en anden forklaring på, hvorfor volden eskalerede mere nogle steder end andre.
Når lovlige jobs og tilbud til borgere, som bistanden har skabt, forsvinder, kan det 'bedre betale sig' for folk at vælge volden til, i kampen om de goder som de 'gamle' bistandskroner har skabt. Fordi borgerne ikke længere har noget at tabe, skriver forskerne i studiet.
Danmark har også skåret
Steven L. B. Jensen påpeger, at der i disse år er en generel europæisk tendens, hvor donorer som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige reducerer deres bistand.
Årsagen er i høj grad, at landene i stedet prioriterer at bruge penge på oprustning.
Danmark har også reduceret sin bistand to gange over de sidste 25 år.
Nedskæringerne har ifølge Steven L. B. Jensen haft konkret effekt, men de er "ikke i nærheden af at være så omfattende og systematiske, som dem vi har set det seneste år med nedlukningen af USAID".
Kina ser sit snit
Lande som Danmark indarbejder en udfasningsproces, når der skæres ned i udviklingsbistanden.
Men USA's chok-stop og mangel på glidende overgang har efterladt modtagerlandene i et "systemisk chok", som Steven L. B. Jensen kalder det.
"Det har skabt ikke bare et hul, det har skabt et krater," vurderer seniorforskeren.
Et krater, som andre donorer ikke kan eller vil udfylde med så kort varsel, da USA's bidr...
Præcis dét skete i store dele af Afrika i januar 2025. Da besluttede den nytiltrådte Trump-regering at lukke for deres hjælpeorganisation – verdens største, kaldet USAID - med øjeblikkelig virkning.
Et nyt studie viser nu, at beslutningen havde en voldsom pris: protester, optøjer og blodige kampe steg dramatisk på det afrikanske kontinent.
"Det er opsigtsvækkende data, der viser en tydelig og klar tendens bredt indfanget på tværs af kontinentet," siger Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i global sundhed og bistand, til Videnskab.dk.
Under en uge efter indsættelsen af den anden Trump-administration blev der udstedt en 'stop-ordre', som øjeblikkeligt lukkede ned for USAID's arbejde i over 100 lande.
I Afrika betød det, at mad, medicin, støtte til skoler og lokale myndigheder forsvandt nærmest over natten.
Større tab, mere vold
Konsekvenserne har forskerne bag det nye studie undersøgt.
Ved at kigge på hele 870 regioner i Afrika fandt de et tydeligt mønster: jo mere afhængig en region var af den amerikanske bistand, jo mere vold opstod der, efter pengene forsvandt.
I de områder, der modtog mest hjælp, så man en stigning på 10,6 procent i det samlede antal konflikter.
Sandsynligheden for protester og optøjer steg med 10 procent.
Antallet af væbnede sammenstød steg med 6,9 procent.
Og antallet af kamprelaterede dødsfald steg med 9,3 procent.
"Studiet viser, at det pludselige stop, hvor man fra den ene dag til den anden fjerner bistand, bryder aftaler og efterlader de lokale med konsekvenserne, har en signifikant effekt på konfliktniveauet," siger Steven L. B. Jensen, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Forskningen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, er den første, der undersøger konsekvenserne af et så massivt og pludseligt stop for udviklingsbistand på lokalt niveau.
Stærke institutioner hjælper
Volden steg mest i de områder, der var mest afhængige af USA's bistand.
Et konkret eksempel fra Uganda viser, at volden steg markant i regionen Kayunga, som modtog mange bistandspenge fra USA.
Mens konfliktniveauet var stabilt i Kibale, en region, der ingen amerikansk hjælp fik.
Men studiet viser også, at der var betydelige forskelle på effekterne i de områder, der modtog meget bistand fra USA. Svage politiske institutioner i et område betød, at volden eskalerede.
"Er der stærke lokale eller nationale institutioner, så kan de bedre afbøde det," forklarer Steven L. B. Jensen.
Forskerne bag studiet har også en anden forklaring på, hvorfor volden eskalerede mere nogle steder end andre.
Når lovlige jobs og tilbud til borgere, som bistanden har skabt, forsvinder, kan det 'bedre betale sig' for folk at vælge volden til, i kampen om de goder som de 'gamle' bistandskroner har skabt. Fordi borgerne ikke længere har noget at tabe, skriver forskerne i studiet.
Danmark har også skåret
Steven L. B. Jensen påpeger, at der i disse år er en generel europæisk tendens, hvor donorer som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige reducerer deres bistand.
Årsagen er i høj grad, at landene i stedet prioriterer at bruge penge på oprustning.
Danmark har også reduceret sin bistand to gange over de sidste 25 år.
Nedskæringerne har ifølge Steven L. B. Jensen haft konkret effekt, men de er "ikke i nærheden af at være så omfattende og systematiske, som dem vi har set det seneste år med nedlukningen af USAID".
Kina ser sit snit
Lande som Danmark indarbejder en udfasningsproces, når der skæres ned i udviklingsbistanden.
Men USA's chok-stop og mangel på glidende overgang har efterladt modtagerlandene i et "systemisk chok", som Steven L. B. Jensen kalder det.
"Det har skabt ikke bare et hul, det har skabt et krater," vurderer seniorforskeren.
Et krater, som andre donorer ikke kan eller vil udfylde med så kort varsel, da USA's bidr...