24 April 2026
Videnskab.dk fylder 18 år! Det hele begyndte med klunsede møbler og kagerester
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Det er stort at fylde 18 år. Du får stemmeret. Du kan selv bestemme, hvor du vil bo. Du får lov til at købe tobak og alkohol samt hovedpinepiller til dagen derpå. Du må stifte gæld, køre alene i bil og skal stille op, når Forsvaret kalder med værnepligt.
Alle de rettigheder, pligter og ansvar får du, fordi du har udviklet dig fra spædbarn til voksen samfundsborger.
Videnskab.dk har gennemgået en tilsvarende udvikling.
Fra nyfødt medie i 2008 til en slagkraftig aktør i medieverdenen, der tager ansvar for at levere kritisk journalistisk formidling af al den viden, forskerne skaber.
Forskernes vilje til at stille sig til rådighed gør det muligt. Danskernes tillid til Videnskab.dk gør det meningsfuldt.
Jeg har været med som chefredaktør fra begyndelsen. Her får du historien om vores første 18 år, der har været med til at forme Videnskab.dk. Om støtten og opbakningen såvel som modstanden og udfordringerne.
Barn af en tænketank
Frøet blev sået efter den store universitetsreform i 2003.
Universiteterne blev selvejende institutioner under Videnskabsministeriet, som det hed dengang, og de fik både frihed og forpligtelser. Herunder pligten til at formidle viden til samfundet.
Erkendelsen af, at det nok ikke ville ske af sig selv, fik daværende videnskabsminister Helge Sander (V), der selv er gammel journalist, til at nedsætte 'Tænketanken vedrørende forståelse for forskning'.
Her kom journalister og kommunikationsfolk med deres anbefalinger.
Der gik dog flere år, før Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som det hed, blev klar med midler til, hvad der blev betragtet som et voveligt eksperiment: Etableringen af Videnskab.dk, et frit publicistisk medie.
Universiteterne ville ikke være med
Universiteterne brød sig fra starten ikke om Videnskab.dk.
De ville ikke indgå i et samarbejde om at sikre et dansk videnskabsmedie. Det blev set som en konkurrent til deres voksende kommunikationsafdelinger, som også konkurrerede ihærdigt mod hinanden om de brede mediers opmærksomhed.
Men visionære og modige repræsentanter for embedsværket i styrelsen, der nu hedder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, holdt fanen højt.
En ildsjæl på DTU mobiliserede sit universitet og udvirkede, at det lille nye medie fik tag over hovedet og organisatorisk assistance de første år.
Klunsede møbler, kagerester og små kontorer
Vi sad i betonklodsen på Sletten i Lyngby, DTU's hovedbygning - i små kontorer for enden af en lang og øde gang, der stod tom på grund af et stort ombygningsprojekt.
Det støjede nogle gange. Meget. Men så flygtede vi ud i området og blev inspirerede af det myldrende liv med de mange studerende.
Her trådte Videnskab.dk sine barnesko; her klunsede redaktionen møbler i kælderen og stjal kagerester fra vognene med mødeforplejning i sine første år.
Fra starten var vi fire medarbejdere, journalister og redaktører, som alle jonglerede med flere kasketter. En projektleder fra DTU holdt os i hånden undervejs. Og det var stort, da vi ansatte vores første studentermedhjælper.
Tid til at flytte hjemmefra
Det føltes som at flytte hjemmefra og ind til en lidt ældre roomie, da Videnskab.dk rent fysisk rykkede ud fra DTU og flyttede ind hos Mediehuset Ingeniøren, det nuværende Teknologiens Mediehus.
Følelsen kom igen et par år senere, da Videnskab.dk voksede ud af den organisatoriske ramme hos DTU og kom ind under Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles vinger. En uddannelsesinstitution med stolte journalistiske traditioner og forståelse for mediedrift.
Uafhængighed som ung voksen følte vi, da vi flyttede ud fra Mediehuset Ingeniøren og ind i vores egne lokaler i Valby, tæt på København.
Fra ren fascination til en del af et demokratiskjold
Indholdet, som redaktionen på Videnskab.dk producerer, er transformeret gennem de første 18 år. Det samme gælder for måden, vi deler og distribuerer vores journalistik på.
Fascination fyldte mere end kritiske spørgsmål i de tidlige år. Men det stod klart, at der var behov for at udvikle videnskabsjournalistikken.
'Hvor ved du d...
Alle de rettigheder, pligter og ansvar får du, fordi du har udviklet dig fra spædbarn til voksen samfundsborger.
Videnskab.dk har gennemgået en tilsvarende udvikling.
Fra nyfødt medie i 2008 til en slagkraftig aktør i medieverdenen, der tager ansvar for at levere kritisk journalistisk formidling af al den viden, forskerne skaber.
Forskernes vilje til at stille sig til rådighed gør det muligt. Danskernes tillid til Videnskab.dk gør det meningsfuldt.
Jeg har været med som chefredaktør fra begyndelsen. Her får du historien om vores første 18 år, der har været med til at forme Videnskab.dk. Om støtten og opbakningen såvel som modstanden og udfordringerne.
Barn af en tænketank
Frøet blev sået efter den store universitetsreform i 2003.
Universiteterne blev selvejende institutioner under Videnskabsministeriet, som det hed dengang, og de fik både frihed og forpligtelser. Herunder pligten til at formidle viden til samfundet.
Erkendelsen af, at det nok ikke ville ske af sig selv, fik daværende videnskabsminister Helge Sander (V), der selv er gammel journalist, til at nedsætte 'Tænketanken vedrørende forståelse for forskning'.
Her kom journalister og kommunikationsfolk med deres anbefalinger.
Der gik dog flere år, før Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som det hed, blev klar med midler til, hvad der blev betragtet som et voveligt eksperiment: Etableringen af Videnskab.dk, et frit publicistisk medie.
Universiteterne ville ikke være med
Universiteterne brød sig fra starten ikke om Videnskab.dk.
De ville ikke indgå i et samarbejde om at sikre et dansk videnskabsmedie. Det blev set som en konkurrent til deres voksende kommunikationsafdelinger, som også konkurrerede ihærdigt mod hinanden om de brede mediers opmærksomhed.
Men visionære og modige repræsentanter for embedsværket i styrelsen, der nu hedder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, holdt fanen højt.
En ildsjæl på DTU mobiliserede sit universitet og udvirkede, at det lille nye medie fik tag over hovedet og organisatorisk assistance de første år.
Klunsede møbler, kagerester og små kontorer
Vi sad i betonklodsen på Sletten i Lyngby, DTU's hovedbygning - i små kontorer for enden af en lang og øde gang, der stod tom på grund af et stort ombygningsprojekt.
Det støjede nogle gange. Meget. Men så flygtede vi ud i området og blev inspirerede af det myldrende liv med de mange studerende.
Her trådte Videnskab.dk sine barnesko; her klunsede redaktionen møbler i kælderen og stjal kagerester fra vognene med mødeforplejning i sine første år.
Fra starten var vi fire medarbejdere, journalister og redaktører, som alle jonglerede med flere kasketter. En projektleder fra DTU holdt os i hånden undervejs. Og det var stort, da vi ansatte vores første studentermedhjælper.
Tid til at flytte hjemmefra
Det føltes som at flytte hjemmefra og ind til en lidt ældre roomie, da Videnskab.dk rent fysisk rykkede ud fra DTU og flyttede ind hos Mediehuset Ingeniøren, det nuværende Teknologiens Mediehus.
Følelsen kom igen et par år senere, da Videnskab.dk voksede ud af den organisatoriske ramme hos DTU og kom ind under Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles vinger. En uddannelsesinstitution med stolte journalistiske traditioner og forståelse for mediedrift.
Uafhængighed som ung voksen følte vi, da vi flyttede ud fra Mediehuset Ingeniøren og ind i vores egne lokaler i Valby, tæt på København.
Fra ren fascination til en del af et demokratiskjold
Indholdet, som redaktionen på Videnskab.dk producerer, er transformeret gennem de første 18 år. Det samme gælder for måden, vi deler og distribuerer vores journalistik på.
Fascination fyldte mere end kritiske spørgsmål i de tidlige år. Men det stod klart, at der var behov for at udvikle videnskabsjournalistikken.
'Hvor ved du d...