27 February 2026
Verdens ældste numsehuls-aftryk fundet: Lille dyr satte sig i mudderet for 295 millioner år siden
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Et lille krybdyr satte sig i mudderet for næsten 300 millioner år siden og efterlod et aftryk af sit numsehul - eller rettere kloak, som man kalder den fælles åbning, som mange krybdyr bruger til både afføring, urin og formering.
Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology.
Aftrykket er fundet i Thüringer Wald i Tyskland og er ifølge forskerne det ældste kendte spor af en kloak hos en amniot, som er en gruppe æglæggende landdyr, som blandt andet indbefatter krybdyr, fugle og pattedyr.
Der er tale om et såkaldt hvilespor, altså et aftryk fra et dyr, der har sat sig ned i mudderet. Dyret var omkring 9 centimeter langt og levede for cirka 295 millioner år siden i den tidlige del af Perm-perioden, som var en geologisk periode, hvor krybdyrene begyndte at brede sig på land, længe før dinosaurerne opstod.
Forskerne har navngivet sporet Cabarzichnus pulchrus. Ifølge forskerne tyder størrelsen og nærliggende fodspor på, at dyret kan have været en 'Bolosauridae', som er en tidlig gren af krybdyrslægten.
I mudderaftrykket fandt forskerne tydelige spor af, hvad der ligner hud og skæl. Skællene var lavet af keratin, som er det samme hårde stof, der blandt andet findes i menneskers negle og hår. Ved halens rod ses en struktur, som forskerne tolker som en kloak.
Ifølge forskerne bliver blødt væv som hud og kropsåbninger næsten aldrig bevaret i fossiler.
"Sådanne bløde strukturer er ekstremt sjældne i fossilarkivet, og jo længere tilbage i Jordens historie vi kigger, desto mere usædvanlige bliver de," siger palæontolog Lorenzo Marchetti fra Naturhistorisk Museum i Berlin til mediet.
Ifølge mediet slår fundet den nuværende rekord. Den tidligere ældste kendte kloak i fossilform stammede fra dinosauren Psittacosaurus og var omkring 120 millioner år gammel.
Fundet viser ifølge forskerne, at kloakken allerede fandtes hos tidlige krybdyr, og at selv et enkelt hvil i mudderet kan give ny viden om livet på land for næsten 300 millioner år siden.
Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology.
Aftrykket er fundet i Thüringer Wald i Tyskland og er ifølge forskerne det ældste kendte spor af en kloak hos en amniot, som er en gruppe æglæggende landdyr, som blandt andet indbefatter krybdyr, fugle og pattedyr.
Der er tale om et såkaldt hvilespor, altså et aftryk fra et dyr, der har sat sig ned i mudderet. Dyret var omkring 9 centimeter langt og levede for cirka 295 millioner år siden i den tidlige del af Perm-perioden, som var en geologisk periode, hvor krybdyrene begyndte at brede sig på land, længe før dinosaurerne opstod.
Forskerne har navngivet sporet Cabarzichnus pulchrus. Ifølge forskerne tyder størrelsen og nærliggende fodspor på, at dyret kan have været en 'Bolosauridae', som er en tidlig gren af krybdyrslægten.
I mudderaftrykket fandt forskerne tydelige spor af, hvad der ligner hud og skæl. Skællene var lavet af keratin, som er det samme hårde stof, der blandt andet findes i menneskers negle og hår. Ved halens rod ses en struktur, som forskerne tolker som en kloak.
Ifølge forskerne bliver blødt væv som hud og kropsåbninger næsten aldrig bevaret i fossiler.
"Sådanne bløde strukturer er ekstremt sjældne i fossilarkivet, og jo længere tilbage i Jordens historie vi kigger, desto mere usædvanlige bliver de," siger palæontolog Lorenzo Marchetti fra Naturhistorisk Museum i Berlin til mediet.
Ifølge mediet slår fundet den nuværende rekord. Den tidligere ældste kendte kloak i fossilform stammede fra dinosauren Psittacosaurus og var omkring 120 millioner år gammel.
Fundet viser ifølge forskerne, at kloakken allerede fandtes hos tidlige krybdyr, og at selv et enkelt hvil i mudderet kan give ny viden om livet på land for næsten 300 millioner år siden.