05 August 2026
Små mider, der lever på din hud, er begyndt at smelte sammen med dig
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Den kan ikke ses med det blotte øje og lever hele sit tre uger lange liv i hårsækkene på os mennesker. Det er miden Demodex folliculorum, vi taler om.
Og nu er den ved at udvikle sig fra en såkaldt ektoparasit til en obligat symbiont...!
Oversat til menneskesprog betyder det – i korte træk – at miden går fra at være en parasit på niveau med eksempelvis lus, til at være en parasit, der er helt afhængig af en anden organisme – mennesker – for at kunne overleve.
Det lyder klamt, men kan faktisk muligvis være til gavn for os mennesker, skriver ScienceAlert på baggrund af ny forskning publiceret i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution.
I studiet undersøgte forskerne midernes genomer og opdagede, at deres menneskecentrerede eksistens kan forårsage ændringer, der ikke ses hos andre midearter.
"Vi fandt ud af, at disse mider har en anden fordeling af kropsdelsgener end andre lignende arter, fordi de tilpasser sig et beskyttet liv inde i porer," forklarer studiets medforfatter Alejandra Perotti til ScienceAlert.
Fordi de har levet så afskåret, hvor de kun har haft få naturlige trusler, ringe konkurrence og begrænset eksponering fra andre mider, er deres genom blevet reduceret til det allermest nødvendige.
Det betyder, at hvert ben drives af blot tre enkeltcellede muskler, og at miderne har det absolutte minimum af proteinkodende gener - de dele af DNA'et, der fungerer som opskrifter på proteiner - som er nødvendige for at overleve. Det er det laveste antal, der hidtil er fundet blandt deres nærmeste slægtninge.
Blandt nogle af de gener, som er gået tabt, er genet, som er involveret i UV-beskyttelse og deres evne til at producere søvnhormonet melatonin.
I stedet antager forskerne, at miden muligvis benytter sig af melatonin, der udskilles af menneskehud ved skumringstid.
Ligeledes har det været antagelsen, at miderne ikke kommer af med deres afføring, men i stedet holder på al maden – de døde hudceller – til de til sidst sprænger og dør.
Men den nye forskning viser, at de faktisk har bittesmå anuser, og at deres 'kropslige funktion' måske kan have en funktion for os mennesker:
"Den lange tilknytning til mennesker kan tyde på, at de også kan have simple, men vigtige roller. For eksempel med at holde porerne i vores ansigt lukkede," fortæller en anden af studiets forfattere, Henk Braig.
Og nu er den ved at udvikle sig fra en såkaldt ektoparasit til en obligat symbiont...!
Oversat til menneskesprog betyder det – i korte træk – at miden går fra at være en parasit på niveau med eksempelvis lus, til at være en parasit, der er helt afhængig af en anden organisme – mennesker – for at kunne overleve.
Det lyder klamt, men kan faktisk muligvis være til gavn for os mennesker, skriver ScienceAlert på baggrund af ny forskning publiceret i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution.
I studiet undersøgte forskerne midernes genomer og opdagede, at deres menneskecentrerede eksistens kan forårsage ændringer, der ikke ses hos andre midearter.
"Vi fandt ud af, at disse mider har en anden fordeling af kropsdelsgener end andre lignende arter, fordi de tilpasser sig et beskyttet liv inde i porer," forklarer studiets medforfatter Alejandra Perotti til ScienceAlert.
Fordi de har levet så afskåret, hvor de kun har haft få naturlige trusler, ringe konkurrence og begrænset eksponering fra andre mider, er deres genom blevet reduceret til det allermest nødvendige.
Det betyder, at hvert ben drives af blot tre enkeltcellede muskler, og at miderne har det absolutte minimum af proteinkodende gener - de dele af DNA'et, der fungerer som opskrifter på proteiner - som er nødvendige for at overleve. Det er det laveste antal, der hidtil er fundet blandt deres nærmeste slægtninge.
Blandt nogle af de gener, som er gået tabt, er genet, som er involveret i UV-beskyttelse og deres evne til at producere søvnhormonet melatonin.
I stedet antager forskerne, at miden muligvis benytter sig af melatonin, der udskilles af menneskehud ved skumringstid.
Ligeledes har det været antagelsen, at miderne ikke kommer af med deres afføring, men i stedet holder på al maden – de døde hudceller – til de til sidst sprænger og dør.
Men den nye forskning viser, at de faktisk har bittesmå anuser, og at deres 'kropslige funktion' måske kan have en funktion for os mennesker:
"Den lange tilknytning til mennesker kan tyde på, at de også kan have simple, men vigtige roller. For eksempel med at holde porerne i vores ansigt lukkede," fortæller en anden af studiets forfattere, Henk Braig.