10 July 2026
Se video: Humlebier skærer ansigt, når de ikke kan lide maden
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Ifølge et nyt studie udviser humlebier (Bombus terrestris) følelses-lignende reaktioner såsom at slikke sig om munden, hvis de godt kan lide maden, eller at ryste på hovedet og tørre munden, hvis de ikke kan. Det skriver Macquarie University, Sydney, i en pressemeddelelse.
Denne type adfærdsmønstre ansås før for kun at eksistere hos pattedyrarter, og at det nu kan observeres hos humlebier kan få stor betydning for, hvordan videnskaben forstår insekters bevidsthed, mener professor Andrew Barron fra Macquarie University, en af forskerne bag. Han forsker i neuroetologi, der undersøger sammenhængen mellem dyreadfærd og den underliggende styring fra nervesystemet.
"Ansigtsudtryk er et vigtigt vindue ind i dyrs indre. Der har altid været en slags uligevægt i, at vi ikke betragter insekter som dyr på lige fod med større dyr, men snarere som en slags mini-robotter. Det her er et nyt skridt henimod at vise, at der er et 'indre liv' i det at være en bi," siger han i pressemeddelelsen.
Studiet blev ledet af forskerne Fei Peng og Cwyn Solvi fra Southern Medical University i Guangzhou, Kina.
Det tog udgangspunkt i 18 humlebikolonier, hvor man, ved hjælp af slow-motion video, kunne se, hvordan bierne reagerede på forskellige typer af føde.
Humlebierne udviste tydeligt forskellige mund- og ansigtsbevægelser efter indtagelse af søde væsker, sammenlignet med bitre og salte væsker.
Efter indtagelse af sukkeropløsninger lavede bierne tunge fremstød, der mindede om at slikke sig om munden.
Bierne foretog rysten på hovedet og tørring af munden og tungen, efter at de smagte salte og bitre væsker.
Denne følelses-lignende adfærd er aldrig før blevet set hos dyr, som ikke er pattedyr, og ifølge de to kinesiske forskere afspejlede den snarere præferencer end handlinger drevet af begær eller spisereflekser.
"Mange mennesker har ingen problemer med at sige, at insekter kan sanse, lære og træffe beslutninger, men de er langt mere tilbageholdende med at tillægge dem evnen til at vurdere oplevelser som behagelige eller ubehagelige. Vores fund udfordrer denne opfattelse," siger Fei Peng i pressemeddelelsen.
Andrew Barron lægger dog stadig vægt på, at vi endnu ikke fuldt ud forstår, hvad bierne egentligt oplever, og at adfærden blot er 'følelses-lignende'.
"Men det vigtige er, at vi nu har en praktisk måde at aflæse deres indre liv på, som vi kan arbejde med eksperimentelt," siger han i pressemeddelelsen.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.