05 August 2026
Rekordskarpe billeder afslører et hidtil uset fænomen på Solens overflade Kelvin-Helmholtz-instabilitet: Sådan opstår de små hvirvler Teleskopet afslører detaljer ned til 19 kilometer Simuleringer styrker forskernes forklaring Kan måske have betydning for Solens ydre atmosfære
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Det ligner næsten små bølger, der bryder på et glødende hav.
Langs kanterne af magnetiske områder på Solens synlige overflade vokser smalle striber frem. De bøjer af og ruller sig sammen til små hvirvler i det varme plasma.
Nu har et internationalt forskerhold identificeret mønstrene som såkaldte Kelvin-Helmholtz-instabiliteter. Det er første gang, fænomenet er blevet observeret i Solens fotosfære, som er det lag, vi ser som dens overflade.
Det viser et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
"Jeg er rigtig begejstret," siger Christoffer Karoff, der forsker i Solen ved Aarhus Universitet og ikke selv har medvirket i studiet.
Kelvin-Helmholtz-instabiliteten er allerede kendt og har været forudsagt i fotosfæren.
For Christoffer Karoff er fundet derfor først og fremmest en bekræftelse:
"En observationel bekræftelse på et kendt fænomen, kunne man måske også sige."
En af forskerne bag studiet Friedrich Woeger fortæller begejstret, hvad han følte, da det gik op for ham, hvad han og kollegerne stod med:
"Ord kan næsten ikke beskrive følelsen, når man indser, at man netop har opdaget noget helt enestående i data, som ingen tidligere har haft adgang til. Måske er ordet 'storslået' det, der kommer tættest på at beskrive den æstetiske oplevelse, billederne gav os," siger han til Videnskab.dk.
En anden forfatter på studiet David Boboltz fra National Solar Observatory kalder i en pressemeddelelse fundet et stort skridt fremad:
"Vi mener, at opdagelsen af Kelvin-Helmholtz-instabilitet i Solens fotosfære, understøttet af analyser af numeriske simuleringer, er et stort skridt fremad i vores forståelse af dynamikken og udviklingen i plasma på Solen og andre stjerner og vil danne grundlag for fremtidige opdagelser."
For at forstå, hvad forskerne har set, skal man først vide, at Solens overflade ikke er fast. Den består af varmt plasma - en meget varm gas af elektrisk ladede partikler - som hele tiden bevæger sig.
Kelvin-Helmholtz-instabilitet opstår, når strømme bevæger sig forbi hinanden med forskellig fart. Forskellen i hastighed kan få grænsen mellem dem til at bølge og rulle sig sammen til små hvirvler.
Et lignende fænomen kan ses i særlige bølgeformede skyer på Jorden, hvor luftlag bevæger sig med forskellig hastighed.
Christoffer Karoff, som har gennemgået studiet og billederne for Videnskab.dk, beskriver det som strømme af plasma, der bevæger sig forbi hinanden med forskellig fart og begynder at hvirvle ind i hinanden.
Ifølge ham viser billederne samtidig, at områderne med stærke magnetfelter er mere foranderlige og mindre stationære, end forskerne havde regnet med. Den høje detaljegrad gør også processer synlige, som forskerne havde en formodning om fandtes, men ikke tidligere havde set.
At forskerne først kan se de små hvirvler nu, hænger sammen med teleskopets usædvanligt høje opløsning.
Billederne er taget med Daniel K. Inouye Solar Telescope på den hawaiianske ø Maui. Den analyserede billedserie dækker omkring tre minutter og viser et magnetisk aktivt område tæt på en solplet.
På mindre skarpe billeder ser grænserne omkring de magnetiske områder glatte og uskarpe ud. De nye optagelser afslører i stedet et virvar af striber og hvirvellignende strukturer.
I studiet analyserede forskerne 47 tilfælde og målte afstandene mellem hvirvlerne til at være mellem 25 og 170 kilometer, hvilket viser, hvor små strukturer forskerne nu kan få øje på.
"Studiet viser, hvor kompleks vores sol er, og hvilke fantastiske processer, der foregår på Solens overflade, som vi jo ikke har kunnet se før, fordi vi simpelthen bare ikke har haft et teleskop, der kunne komme helt ned i den her detalje," siger Hans Kjeldsen, der er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, som heller ikke har medvirket i studiet.
Forskerne bag studiet har sammenlignet billederne med computersimuleringer af plasmaet og magnetfeltet i fotosfæren.
I simuleringerne opstår hvirvler, der ligner dem på billederne. Her kan forsk...
Langs kanterne af magnetiske områder på Solens synlige overflade vokser smalle striber frem. De bøjer af og ruller sig sammen til små hvirvler i det varme plasma.
Nu har et internationalt forskerhold identificeret mønstrene som såkaldte Kelvin-Helmholtz-instabiliteter. Det er første gang, fænomenet er blevet observeret i Solens fotosfære, som er det lag, vi ser som dens overflade.
Det viser et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
"Jeg er rigtig begejstret," siger Christoffer Karoff, der forsker i Solen ved Aarhus Universitet og ikke selv har medvirket i studiet.
Kelvin-Helmholtz-instabiliteten er allerede kendt og har været forudsagt i fotosfæren.
For Christoffer Karoff er fundet derfor først og fremmest en bekræftelse:
"En observationel bekræftelse på et kendt fænomen, kunne man måske også sige."
En af forskerne bag studiet Friedrich Woeger fortæller begejstret, hvad han følte, da det gik op for ham, hvad han og kollegerne stod med:
"Ord kan næsten ikke beskrive følelsen, når man indser, at man netop har opdaget noget helt enestående i data, som ingen tidligere har haft adgang til. Måske er ordet 'storslået' det, der kommer tættest på at beskrive den æstetiske oplevelse, billederne gav os," siger han til Videnskab.dk.
En anden forfatter på studiet David Boboltz fra National Solar Observatory kalder i en pressemeddelelse fundet et stort skridt fremad:
"Vi mener, at opdagelsen af Kelvin-Helmholtz-instabilitet i Solens fotosfære, understøttet af analyser af numeriske simuleringer, er et stort skridt fremad i vores forståelse af dynamikken og udviklingen i plasma på Solen og andre stjerner og vil danne grundlag for fremtidige opdagelser."
For at forstå, hvad forskerne har set, skal man først vide, at Solens overflade ikke er fast. Den består af varmt plasma - en meget varm gas af elektrisk ladede partikler - som hele tiden bevæger sig.
Kelvin-Helmholtz-instabilitet opstår, når strømme bevæger sig forbi hinanden med forskellig fart. Forskellen i hastighed kan få grænsen mellem dem til at bølge og rulle sig sammen til små hvirvler.
Et lignende fænomen kan ses i særlige bølgeformede skyer på Jorden, hvor luftlag bevæger sig med forskellig hastighed.
Christoffer Karoff, som har gennemgået studiet og billederne for Videnskab.dk, beskriver det som strømme af plasma, der bevæger sig forbi hinanden med forskellig fart og begynder at hvirvle ind i hinanden.
Ifølge ham viser billederne samtidig, at områderne med stærke magnetfelter er mere foranderlige og mindre stationære, end forskerne havde regnet med. Den høje detaljegrad gør også processer synlige, som forskerne havde en formodning om fandtes, men ikke tidligere havde set.
At forskerne først kan se de små hvirvler nu, hænger sammen med teleskopets usædvanligt høje opløsning.
Billederne er taget med Daniel K. Inouye Solar Telescope på den hawaiianske ø Maui. Den analyserede billedserie dækker omkring tre minutter og viser et magnetisk aktivt område tæt på en solplet.
På mindre skarpe billeder ser grænserne omkring de magnetiske områder glatte og uskarpe ud. De nye optagelser afslører i stedet et virvar af striber og hvirvellignende strukturer.
I studiet analyserede forskerne 47 tilfælde og målte afstandene mellem hvirvlerne til at være mellem 25 og 170 kilometer, hvilket viser, hvor små strukturer forskerne nu kan få øje på.
"Studiet viser, hvor kompleks vores sol er, og hvilke fantastiske processer, der foregår på Solens overflade, som vi jo ikke har kunnet se før, fordi vi simpelthen bare ikke har haft et teleskop, der kunne komme helt ned i den her detalje," siger Hans Kjeldsen, der er professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, som heller ikke har medvirket i studiet.
Forskerne bag studiet har sammenlignet billederne med computersimuleringer af plasmaet og magnetfeltet i fotosfæren.
I simuleringerne opstår hvirvler, der ligner dem på billederne. Her kan forsk...