Regn på vej til Antarktis, og det vil forandre det isdækkede kontinent

Regn hører stadig til sjældenhederne i Antarktis. Forskere, der arbejder i felten, klæder sig på til kulde og skarpt lys med dunjakker, skibukser, skibriller og solcreme og ikke til regnvejr.

Fly lander på grusbaner, som sjældent fryser til, fordi der så sjældent falder nedbør.

Selv historiske hytter står stadig velbevarede i den ekstremt tørre luft. Men det er ved at ændre sig.

På den nordligste del af Antarktis' smalle og bjergfyldte halvø, der strækker sig mod Sydamerika, falder der allerede regn oftere end før.

Halvøen er i forvejen det varmeste område i Antarktis, og her sker opvarmningen hurtigere end på resten af kontinentet, og langt hurtigere end det globale gennemsnit.



Derfor giver forholdene et tidligt indblik i, hvad kystområderne i Antarktis, og især den sårbare vestantarktiske iskappe, kan stå overfor i de kommende årtier.

Jeg ledte for nylig et forskerhold, der undersøgte, hvordan Antarktis-halvøen vil ændre sig i dette århundrede ved tre forskellige scenarier: Høje, mellemstor og lav udledning af drivhusgas.

Vi fandt, at mængden af nedbør vil stige en smule og i stigende grad falde som regn frem for sne, i takt med at temperaturen stiger. Når dage over 0°C bliver mere almindelige, vil regn ændre landskabet fundamentalt.

Når varme og regn optræder samtidigt

Det ekstreme vejr kan allerede mærkes.

I februar 2020 sendte en hedebølge i den nordlige del af halvøen temperaturen op på 18,6°C.

Det er nærmest T-shirt-vejr og blandt de højeste temperaturer, der nogensinde er målt i Antarktis. Samtidig smeltede ishyldens overflade i området hurtigere end nogensinde før.

Atmosfæriske floder, som er smalle bånd af koncentreret fugt i atmosfæren, der transporterer enorme mængder vanddamp over lange afstande, spiller en stadig større rolle.

I februar 2022 udløste en atmosfærisk flod rekordstor overfladesmeltning.

I juli 2023 ramte endnu en atmosfærisk flod, og i kølvandet fulgte både vinterregn og temperaturer på 2,7°C.

Disse fænomener var tidligere uhørte i området. Nu dukker de op igen og igen og bringer regn og tøvejr til steder, der aldrig har oplevet det før.

Sne og regn er en dårlig kombination. Vi har nok alle set et tykt lag sne forsvinde på få timer, når regnen først sætter ind.

På Antarktis-halvøen tilfører regn både varme og vand, som smelter og skyller sneen væk. Det betyder, at gletsjerne mister den friske sne, de normalt 'lever af'.

Smeltevandet kan også sive helt ned til bunden af gletsjerne og smøre underlaget, så isen glider hurtigere mod havet. Det øger både kalvningen af isbjerge og det samlede istab.

For de flydende ishylder skaber regnen et andet problem.

Den gør sneen på overfladen tættere, så smeltevand samler sig i søer. Vandet bliver hurtigt varmere end omgivelserne, fordi det reflekterer mindre sollys end sne og is.

Det kan smelte sig ned gennem ishylden som lodrette kanaler og svække hele strukturen. Når isen mister sin styrke, øges risikoen for, at store stykker brækker af.

Netop smeltevandssøer spillede en central rolle, da ishylderne Larsen A og B kollapsede i begyndelsen af 2000'erne.

Havisen er heller ikke beskyttet. Regn reducerer snedækket og gør isens overflade mørkere, så den absorberer mere varme og smelter hurtigere.

Når havisen forsvinder, mister gletsjerne også den naturlige buffer, der sætter en dæmper på bølgerne og beskytter isens rand mod at brække af. Samtidig går vigtige levesteder tabt for alger og krill, og pingviner og sæler mister deres ynglepladser.

Pressede økosystemer

Et mere regnfuldt klima vil presse en række økologiske processer.

Regnvand kan oversvømme pingvinernes redepladser.

Pingviner er udviklet til et polart ørkenklima og er ikke tilpasset regn. Kyllingernes dun er ikke vandtætte, så når de bliver gennemblødte, kan de hurtigt blive nedkølede og dø.

Sammen med opvarmning af havet, mindre havis og færre krill vil denne belastning ramme pingvinarter over hele kontinentet.

Ikoniske arter som adelie- og rempingviner, der er afhængige af is, risikerer at blive fortræn...