Ordet 'reform' optræder 38 gange i regeringsgrundlaget. Men hvad er en reform egentlig? Hjælp til den brede befolkning Afskaffelsen af børnearbejde Den største reform af dem alle: velfærdsstaten Hvad så med den nye centrum-venstre regering? Finansieringen af reformer Ord skaber virkelighed Kan reformerne gennemføres?

I tirsdags fik Danmark langt om længe en ny regering, som præsenterede et regeringsgrundlag med en række tiltag – blandt andet gratis tandlæge og skattelettelser.

I regeringsgrundlaget nævnes ordstammen 'reform' hele 38 gange.

Men hvad er en reform egentlig historisk set – og for den nye regering? Det svarer jeg på i denne artikel.

Ordet reform stammer fra latin: reformare, der betyder 'at forme på ny' eller 'at genskabe'. I sin tidlige brug havde det ofte moralske og religiøse betydninger som under Reformationen, hvor den katolske tro blev afløst af en evangelisk-luthersk forståelse af kristendommen.

Med arbejderbevægelsens fremkomst i 1800-tallet skiftede begrebet for første gang betydning. Reform blev et politisk begreb knyttet til 'reformisme': idéen om, at de økonomiske forhold for den brede befolkning kunne og skulle forbedres gradvist gennem parlamentarisk arbejde.

Igennem den politiske kamp og det politiske arbejde blev der fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970'erne indført en række økonomiske reformer i Danmark.

Et eksempel på en tidlig reform var afskaffelsen af børnearbejde. Den reform illustrerer, at reformer ikke behøver at være engangsforeteelser, men kan være særdeles langstrakte processer.

I 1873 kom den første fabrikslov, som betød, at børn under 10 år ikke længere måtte arbejde på fabrik, men stadig gerne i for eksempel landbruget.

I 1913 blev fabriksarbejde for børn under 14 år helt forbudt, men først med EU-direktiv 94/33/EF, som Danmark implementerede i 1996, blev der fastsat en fælles europæisk minimumsalder. Det betød, at børn under 13 år som udgangspunkt ikke længere måtte have et lønarbejde – med undtagelse af helt lette opgaver.

Den største samlede reform er imidlertid hele den gradvise indførelse af den danske velfærdsstat, som er blevet opbygget gennem en række reformer – som for eksempel indførelsen af folkepension og efterløn, men også dagpengesystemet, uddannelsessystemet og hele sundhedssystemet. Fabriksloven fra 1873 var en af de første brikker.

Derfor er det heller ikke overraskende, at ordet reform i Danmarks Nationalleksikon defineres som: "Reform, forandring af fx et samfundsanliggende mhp. forbedring".

Den Danske Ordbog har imidlertid en anden og måske mere tidssvarende fortolkning af ordet reform: "Ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende".

De to definitioner afspejler to vidt forskellige forståelser af reformer. Oprindeligt handlede reformer om forbedringer. Men siden 1980'erne har den dominerende forståelse af reformer været optimering og tilpasning.

Den forståelse finder man derfor også i Finansministeriet – se for eksempel Danmarks Nationale Reformprogram 2023.

Finansministeriet betegner gerne reformer som strukturpolitik. I regeringsgrundlaget for den nye regering tales der tilsvarende ti gange om 'tiltag af strukturel karakter'.

Strukturpolitik søger ifølge økonomer at få økonomiens mange 'markeder' til at fungere bedre; herunder især arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet skal gøres så fleksibelt og effektivt som muligt, så arbejdsudbuddet også bliver så stort og mobilt som overhovedet muligt (arbejdsudbud er det samme som arbejdsstyrken: både dem, der er i arbejde, og dem, som gerne vil, men ikke kan få et arbejde).

Utallige reformer, som for eksempel afskaffelsen af efterlønnen og fremdriftsreformen for universiteterne, er således blevet begrundet med, at de øger arbejdsudbuddet.

Reformer handler altså ikke længere om at lette tilværelsen for de mange rent økonomisk. Gevinsterne er nu indirekte, mens tabet for den enkelte kan blive særdeles direkte, når for eksempel ledige ryger ud af dagpengesystemet. Eller når studerende tvinges til at gennemføre deres uddannelse på kortere tid, end de formentlig havde tænkt sig.

Kritikere af de mange reformer (blandt andet professorerne Jørgen Goul Andersen og Ove Kaj Pedersen, der er faderen til begrebet konkurrencestaten...