Økonom: Guld har mistet sin status som sikker havn for penge
04 September 2025

Økonom: Guld har mistet sin status som sikker havn for penge

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

About
Guldprisen satte historisk rekord i april 2025, og den ligger stadig tæt på dette rekordhøje niveau.

Traditionelt har guld været en 'sikker havn' på et ustabilt marked, hvor mange investorer har søgt over mod sikkerheden i guld, som historisk set har klaret sig utroligt godt i krisetider i forhold til mere risikofyldte aktiver som aktier.

Men i august nåede det amerikanske aktieindeks S&P 500 også et rekordhøjt niveau og ligger, ligesom guld, stadig tæt på denne værdi.

Historisk set ville man ellers forvente, at guld og aktier bevæger sig i hver sin retning. Det har givet guld en 'dækkende' effekt: Det kan udligne tab (og gevinster) fra aktier.

Men når både 'sikker' guld og 'risikofyldte' aktier stiger samtidig, kan det tyde på, at guldets rolle som en sikker investering er ved at svækkes.

Ser man på guldprisen historisk, steg den under oliekriserne i 1970'erne, da verdensøkonomien nærmede sig recession.

Den faldt i slutningen af 1990'erne, da aktiemarkederne boomede, og igen da økonomien kom sig efter krisen i 2009. Men siden da har guld i høj grad fulgt samme udvikling som aktier.

Ny forskning, som jeg har deltaget i, peger på flere årsager til, at disse traditionelt modsatrettede kræfter nu konvergerer, og dermed svækker guldets rolle som sikker havn.

I øjeblikket er verdensøkonomien ved at komme sig efter en periode med høj inflation og høje renter. Centralbankerne sænker renterne (og flere rentenedsættelser forventes), og det fremmer forbrug og investeringer.

Økonomiske væksttal og virksomhedernes indtjening er generelt stigende, og der er optimisme omkring kunstig intelligens og dens potentiale for vækst og produktivitet. Alt dette bidrager til aktiemarkedernes fremgang.

Men geopolitiske risici - især Ruslands invasion af Ukraine og spændinger i Mellemøsten (blandt andet Iran og Houthi-angrebene i Det Røde Hav) - skaber bekymring for både aktierne og den bredere økonomi. Det er konflikter, som påvirker vigtige råvarer som olie og fødevarer.

Derudover skaber Donald Trumps handelspolitik stor usikkerhed. Hans uforudsigelighed med toldsatser, der hæves, sænkes og genindføres på ny skaber uro i den internationale økonomi. Det kan få investorerne til at søge mod guld, hvilket øger efterspørgslen.

Men det forklarer ikke helt, hvorfor guld er så eftertragtet og handles så tæt på sin historiske rekord. For at forstå det, må vi se lidt længere tilbage.

Efter dotcom-krisen i starten af 2000'erne begyndte man at behandle og handle guld som andre finansielle aktiver.

En vigtig milepæl var lanceringen af den første guld-ETF i 2004. En fond, der gør det muligt for investorer at købe en 'andel' i guld.

Antallet af guld-ETF'er er siden steget markant, især efter finanskrisen. I dag handles guld som enhver anden investering og er blevet en fast del af mange porteføljer, og efterspørgslen er steget kraftigt på det seneste.

Samtidig er den amerikanske dollars status som verdensvaluta under pres. Den fungerer som reservevaluta for centralbanker og som betalingsmiddel for internationale handler, herunder råvarer.

Men flere lande har begyndt at stille spørgsmål ved denne rolle og overvejer at handle for eksempel olie i deres egen valuta.

Trumps uforudsigelige politik bidrager til denne usikkerhed. Derfor har centralbankerne i stigende grad købt guld som alternativ til dollaren som reserveaktiv.

Siden finanskrisen i 2009 og især de seneste 10 år har guld i store træk fulgt samme kurs som aktier.

Selvom der stadig er udsving, betyder det i praksis, at guld ikke længere fungerer som en sikker havn, der beskytter mod et fald i aktiekursen.

Guld er i dag etableret som et investeringsaktiv på linje med aktier, obligationer og andre råvarer. Det betyder, at det i dag primært indgår som en del af en diversificeret portefølje og ikke som en beskyttelse mod uro på markedet.

Men det betyder ikke, at guld har mistet sin tiltrækningskraft. Guldets begrænsede udbud og værdi som både smykke- og industrimateriale gør det stadig attraktivt, og med den aner...