05 September 2025
Nyt studie: Tager du telefonen med på toilettet, risikerer du at få hæmorider
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Er du på mobilen, mens du sidder på toilettet? Så har du måske større risiko for at få hæmorider. Det viser et nyt studie udgivet i tidsskriftet PLOS One.
125 voksne, der havde fået foretaget en tarmundersøgelse, udfyldte som led i det nye studie et spørgeskema om deres toiletvaner. De skulle blandt andet svare på, om de bruger deres telefon, mens de er på toilettet, om de spiser fiberrig kost, og hvor meget motion de får - faktorer, der kan påvirke risikoen for hæmorider.
Ifølge en pressemeddelelse fra forlaget PLOS peger studiets resultater på, at man typisk bruger længere tid på toilettet, hvis man har sin telefon med sig.
Den ekstra tid på tønden kan øge trykket i vævet omkring endetarmen, hvilket kan føre til hæmorider, der hævede blodårer i endetarmen eller omkring endetarmsåbningen, og som kan give kløe, smerter og blødning.
Studiet peger på, at de undersøgte personer, der brugte telefonen på toilettet, havde 46 procent højere risiko for at døje med hæmorider.
Ens siddestilling kan påvirke, hvor stor risiko man har for at få hæmorider, siger Dr. Hima Ghanta, en kolorektal kirurg ved Holy Name Medical Center i New Jersey, som ikke var involveret i studiet, til CNN.
Typisk sidder man foroverbøjet, når man kigger ned på sin telefon, og det er ikke optimalt, siger hun. Hvis man ønsker en gnidningsfri tur på toilettet, skal man i stedet sidde på hug:
"Folk i gamle dage, som var nødt til at sidde på hug, havde ikke lige så mange problemer. Men fordi vi har ændret på den vinkel, vi sidder i, når vi tømmer tarmen, og fordi vi sidder på toilettet i længere tid, er der større risiko for hæmorider."
Forskerne bag studiet kan ikke slå helt fast, at det netop er brugen af telefonen, der forårsager hæmorider, men der er en række tegn, der peger i den retning.
"Vi er nødt til at undersøge det nærmere, men det er et godt råd at lade telefonen blive udenfor badeværelset, når du skal på toilettet," siger Trisha Pasricha, seniorforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.