15 May 2026
Muligt knæaftryk fra neandertaler fundet i en grotte med mystisk stencirkel
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
For omkring 175.000 år siden begav neandertalere sig tilsyneladende mere end 300 meter ind i en mørk hule i det, der i dag er Frankrig.
Her brækkede de stalagmitter af, altså drypsten, der vokser op fra gulvet i en hule, og brugte dem til at bygge mystiske, cirkelformede strukturer.
Nu har forskere fundet et nyt spor efter dem.
Det skriver New Scientist på baggrund af ny data fra forskerholdet, der undersøger Bruniquel-grotten nær Toulouse.
Sporet er et aftryk i ler, der er fundet i grotten. Ifølge forskerne kan det være afsat af et knæ, men den teori er stadig usikker.
Bruniquel-grotten er kendt for sine mystiske, cirkelformede konstruktioner af knækkede stalagmitter.
Den største af cirklerne er omkring syv meter i diameter, men hvad cirklerne er blevet brugt til, ved forskerne ikke.
Fordi de ligger dybt inde i en mørk grotte, har nogle spekuleret i, om de kan have haft en kulturel eller rituel betydning snarere end en praktisk.
For at blive klogere på fundet vil hovedforskeren bag, Sophie Verheyden fra Royal Belgian Institute of Natural Sciences, og hendes kolleger nu undersøge, hvilke spor det efterlader, når mennesker knæler i forskelligt slags ler.
"Der er dog ingen tvivl om, at aftrykket i grotten er meget gammelt", siger Sophie Verheyden til mediet.
Det er blevet dækket og bevaret af et tyndt lag calciumkarbonat - et fast, hvidt og tungtopløseligt stof der udgør hovedbestanddelen af kridt, marmor og kalksten - som er det samme materiale, stalagmitterne består af.
En specialist i bjørnespor har også undersøgt aftrykket og vurderet, at det ikke stammer fra en bjørn, selvom man ved, at bjørne har boet i hulen.
Forskerne håber desuden, at der måske kan være bevaret DNA i aftrykket. Det skyldes, at DNA i nogle tilfælde kan trænge ind i calcit, som er et kalkmineral, der kan danne tynde lag i grotter. Hvis aftrykket hurtigt blev dækket af sådan et lag, kan DNA måske være blevet bevaret.
Hvis aftrykket faktisk stammer fra en menneskeart for 175.000 år siden, peger det ifølge forskerne på en neandertaler. Homo sapiens, vores egen menneskeart, levede nemlig ikke i Europa på det tidspunkt.
Forskerne leder desuden efter måder at se gennem de tynde kalklag, der dækker dele af grottegulvet. Under lagene kan der ifølge dem gemme sig flere fodspor eller andre aftryk fra de mennesker, der engang bevægede sig rundt dybt inde i Bruniquel-grotten.
Den nye data er for nyligt præsenteret i Wien, Østrig, på en konference for European Geosciences Union.
Her brækkede de stalagmitter af, altså drypsten, der vokser op fra gulvet i en hule, og brugte dem til at bygge mystiske, cirkelformede strukturer.
Nu har forskere fundet et nyt spor efter dem.
Det skriver New Scientist på baggrund af ny data fra forskerholdet, der undersøger Bruniquel-grotten nær Toulouse.
Sporet er et aftryk i ler, der er fundet i grotten. Ifølge forskerne kan det være afsat af et knæ, men den teori er stadig usikker.
Bruniquel-grotten er kendt for sine mystiske, cirkelformede konstruktioner af knækkede stalagmitter.
Den største af cirklerne er omkring syv meter i diameter, men hvad cirklerne er blevet brugt til, ved forskerne ikke.
Fordi de ligger dybt inde i en mørk grotte, har nogle spekuleret i, om de kan have haft en kulturel eller rituel betydning snarere end en praktisk.
For at blive klogere på fundet vil hovedforskeren bag, Sophie Verheyden fra Royal Belgian Institute of Natural Sciences, og hendes kolleger nu undersøge, hvilke spor det efterlader, når mennesker knæler i forskelligt slags ler.
"Der er dog ingen tvivl om, at aftrykket i grotten er meget gammelt", siger Sophie Verheyden til mediet.
Det er blevet dækket og bevaret af et tyndt lag calciumkarbonat - et fast, hvidt og tungtopløseligt stof der udgør hovedbestanddelen af kridt, marmor og kalksten - som er det samme materiale, stalagmitterne består af.
En specialist i bjørnespor har også undersøgt aftrykket og vurderet, at det ikke stammer fra en bjørn, selvom man ved, at bjørne har boet i hulen.
Forskerne håber desuden, at der måske kan være bevaret DNA i aftrykket. Det skyldes, at DNA i nogle tilfælde kan trænge ind i calcit, som er et kalkmineral, der kan danne tynde lag i grotter. Hvis aftrykket hurtigt blev dækket af sådan et lag, kan DNA måske være blevet bevaret.
Hvis aftrykket faktisk stammer fra en menneskeart for 175.000 år siden, peger det ifølge forskerne på en neandertaler. Homo sapiens, vores egen menneskeart, levede nemlig ikke i Europa på det tidspunkt.
Forskerne leder desuden efter måder at se gennem de tynde kalklag, der dækker dele af grottegulvet. Under lagene kan der ifølge dem gemme sig flere fodspor eller andre aftryk fra de mennesker, der engang bevægede sig rundt dybt inde i Bruniquel-grotten.
Den nye data er for nyligt præsenteret i Wien, Østrig, på en konference for European Geosciences Union.