Muligheden for liv i universet fandtes længe før vores solsystem Fra Big Bang til liv Population 3-stjerner Simulering af enorme supernovaer Liv kan være opstået 300 millioner og 1 milliard år efter Big Bang Det tidlige univers var livsfarligt Hvorfor ser vi ikke tegn fra tidlige civilisationer?

Er vi alene?

Fra skyerne omkring Venus og ørkenerne på Mars til Jupiters og Saturns måner har vi ledt efter selskab i vores solsystem.

Efter mere end 60 års eftersøgning har vi endnu ikke opfanget nogen signaler fra andre civilisationer.

Heller ikke uden for Solsystemet har vi fundet sikre tegn på, at der eksisterer liv.

Alligevel er det usandsynligt, at vi mennesker er 'de førstefødte' - det første tegn på intelligent liv i universets historie.

Da Solen og Solsystemet først blev dannet mere end 8 milliarder år efter Big Bang, havde der nemlig - teoretisk set - allerede i flere milliarder år været mulighed for liv i universet.

I disse år er diskussionen om det første liv i universet blusset op igen.

Observationer og beregninger viser, at livet kunne være begyndt meget tidligere end hidtil antaget, bare 300 millioner år efter Big Bang.

Det er så tidligt, at galaksedannelsen kun lige var begyndt.

I artiklen her ser vi nærmere på muligheden for dette.

Går vi helt tilbage til tiden lige efter Big Bang, var liv slet ikke muligt.

Ved Big Bang blev der kun skabt brint og helium, mens levende organismer, som vi kender dem, er baseret på meget andet end brint.

De vigtigste er kulstof, ilt, kvælstof, fosfor og svovl.

Disse grundstoffer skulle først dannes sammen med alle de andre grundstoffer, og det kan først ske, når der er dannet stjerner.



Da universet blev dannet for 13,7 milliarder år siden i Big Bang, var der hverken stjerner eller planeter. Der var kun en tæt og meget varm gas af brint og helium.

Denne gas blev senere til stjerner og galakser, og resultaterne fra James Webb teleskopet tyder på, at de første stjerner blev dannet kun 100 millioner år efter Big Bang.

Det er meget tidligere end hidtil antaget.

Disse tidlige stjerner har været opbygget af næsten ren brint og helium, da der ikke var andre grundstoffer på det tidspunkt.

Astronomer kalder også denne type stjerner for 'population 3-stjerner' og andre grundstoffer end brint og helium for tunge grundstoffer.

Dannelsen af tunge grundstoffer kræver store stjerner.

Man mener, at netop disse første population 3-stjerner af brint og helium har været meget store, langt større end Solen.

De har kun levet kort tid, inden de er eksploderet som supernovaer, og det har været afgørende for muligheden for liv.

Ved en supernovaeksplosion spredes tunge grundstoffer ud i universet, hvor de så kan indgå i dannelsen af nye stjerner og planeter.

Men det tager tid, før der er dannet tilstrækkeligt med tunge grundstoffer til at danne planeter som Jorden, der jo består af metal og klipper.

Et britisk hold af astronomer har i en forskningsartikel, der blev bragt i tidsskriftet Nature Astronomy i 2025, beskrevet simulationer, der viser, hvordan de første stjerner har bidraget til dannelsen af tunge grundstoffer, specielt ilt.

Konkret har de simuleret udviklingen af to stjerner, hvor den ene var 13 gange tungere end Solen, og den anden var 200 gange tungere end Solen.

Simulationen viste, at den mindste stjerne overlevede i cirka 12 millioner år, før den døde som en supernova.

Ved eksplosionen blev store mængder ilt, som stjernen havde produceret, slynget ud.

Simulationen viste også, at mængden af ilt havde en masse på 17.000 gange Jordens masse.



Den største stjerne overlevede 'kun' i to en halv million år, før den blev til en supernova, og her blev der udslynget mere end 18 millioner gange Jordens masse, svarende til 55 gange Solens masse.

Holdet var specielt interesseret i dannelsen af ilt, fordi ilten kan gå i kemisk forbindelse med brint og skabe vand (H2O).

Dermed var universet ikke længere en tør ørken, og det var det første skridt på vejen mod muligheden for liv.

De første population 3-stjerner levede sandsynligvis for kort tid til, at planeter kunne nå at dannes.

Men de har dannet de nødvendige tunge grundstoffer til det næste skridt, nemlig dannelsen af klippeplaneter som Jorden.

Så selv om de første stjerner er dannet bare 100 millioner år efter Big Bang, skal vi længere frem, før min...