30 May 2026
Kvinders ansigter bliver vurderet som mere attraktive end mænds - også af kvinder
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Hvem synes vi egentlig er smukkest og mest attraktive at se på: mænd eller kvinder?
Et nyt studie peger på, at kvinders ansigter i gennemsnit bliver vurderet som mere attraktive end mænds. Det gælder også, når det er andre kvinder, der vurderer ansigterne.
Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie, der er offentliggjort i Proceedings of the Royal Society B.
Studiet bygger på den hidtil største samling af vurderinger af ansigters attraktivitet.
Forskerne har samlet data fra 52 tidligere studier i 76 lande.
Det endelige datasæt indeholdt mere end 1,5 millioner vurderinger af 17.000 ansigter fra næsten 30.000 personer.
Resultatet var, ifølge forskerne, klart: Kvinders ansigter blev i gennemsnit vurderet som mere attraktive end mænds. Ifølge forskerne blev det gennemsnitlige kvindeansigt vurderet som mere attraktivt end omkring 60 procent af de mandlige ansigter.
Forskellen var størst i Vesten og varierede en smule med seksuel orientering, men var stadig tydelig på tværs af heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle bedømmere.
Ifølge forskerne, kan noget af effekten skyldes kønsforskelle i ansigtsstruktur. I gennemsnit har mænd mere rektangulære ansigter, mens kvinder har mere runde ansigter. Resultaterne tyder på, at både mænd og kvinder har en tendens til at finde rundere ansigter mere attraktive.
En af forskerne bag studiet er især overrasket over, at kvinder generelt gav andre kvinder de højeste vurderinger og mænd de laveste.
Forskerne fandt dog også, at forskellen bliver mindre med alderen. Den var tydeligst blandt yngre ansigter, men faldt gradvist fra omkring 18-årsalderen. Ved ansigter på mennesker i 80'erne var forskellen næsten væk ifølge forskerne. En mulig forklaring er, at mænd og kvinders ansigter bliver mere ens med alderen.
Studiet kan dog ikke forklare, hvorfor kvinders ansigter bliver vurderet som mest attraktive. Forskerne nævner, at både biologi og kultur kan spille ind, men understreger, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner om årsag.