11 July 2026
Hvornår begyndte vi at spise is? Andelsmejerierne breder isen ud Fra luksus til hverdagsgode En lille revolution
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Sol på huden, varmt sand mellem tæerne og en is, der langsomt smelter i din hånd.
For mange hænger den danske sommer og is sammen. Men hvor længe har man egentlig kunnet gå hen til Brugsen eller isbilen og få en cremet, kold is, når varmen trykker?
Det har Anne-Vera undret sig over, og har derfor skrevet til Videnskab.dk's brevkasse Spørg Videnskaben:
"Hvornår begyndte man at spise is i Danmark, og hvordan fandt den vej hertil?"
Is som dessert har været kendt i Europa i hvert fald siden 1600-tallet, især i Italien og Frankrig, hvorfra traditionen spredte sig nordpå, lyder svaret fra Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, som Videnskab.dk har taget spørgsmålet videre til.
"Som madhistoriker er en del af vores kildemateriale kogebøger, og man kan se, at de allerførste opskrifter på is så småt begynder at dukke op i slutningen af 1700-tallet," forklarer hun.
De kølige kølige desserter var dog langtfra tilgængelige for enhver, fortæller hun videre.
Det var nemlig en tid før frysere og køleskabe, så hvis man ville holde noget koldt om sommeren, var man nødt til at hente is, som i frossent vand, fra søer og voldgrave om vinteren og opbevare det i særlige iskældre.
"Man skulle altså have god plads og ressourcer til det, så det var primært eliten, der havde herregårde eller andre velhavende husholdninger, der havde adgang til is dengang," siger Bettina Buhl.
Derudover var ingredienser til smage også langt mere eksklusive, end de er i dag.
"Nogle is-smage lavede man med de ingredienser, man havde ved hånden. Rugbrødsis var for eksempelt populært," siger madhistorikeren.
"Men mange af de smagsvarianter, vi også kender fra i dag, fandtes også dengang, såsom vanilje og forskellige frugter. De kostede en del at få herop nordpå, hvilket var en anden grund til, at det kun var den rigeste elite, der havde råd til desserten."
I 1882 bliver der taget et stort skridt til at gøre isen folkeeje: Her bliver det første andelsmejeri nemlig grundlagt i Ølgod i Sydvestjylland. Mejeriprodukter bliver mere tilgængelige for de fleste danskere, og med tiden starter flere mejerier en produktion af flødeis.
Senere, i 1920'erne og 1930'erne, kommer ispinden så til Danmark, først en rund variant og kort efter en firkantet variant, fortæller Bettina Buhl.
"Produktionen var stadig afhængig af faste forme, og isene blev pakket i æsker og kartoner, hvor emballagen udgjorde en udfordring," tilføjer hun.
Op gennem det 20. århundrede bliver isen gradvist mere og mere folkelig:
I mellemkrigstiden får flere arbejdere ret til ferie, og en ny fritidskultur med camping, udflugter og sommeroplevelser vokser frem. Her passer isen godt ind, især i varmt vejr, hvor tungere bagværk ikke er lige så tillokkende i sommersolen.
I årtierne efter Anden Verdenskrig oplever Danmark en stor økonomisk vækst, og danskerne har derfor flere penge til at bruge på luksusvarer, såsom vafler og ispinde.
I 1960'erne og 1970'erne bliver frysere en del af de danske hjem, og det bliver muligt både at opbevare og lave is selv. Det er her, at is går fra at være en sjælden luksus til at blive en fast del af hverdagen, fortæller Bettina Buhl.
Og i 1976 kommer det, som enhver, der vokser op i Danmark, kender til: Her begynder isbilen nemlig for første gang at køre rundt.
"Isbilen var en lille revolution for isen," siger Bettina Buhl.
"Den gjorde det muligt at bringe is direkte ud til forbrugerne, uden at den smeltede undervejs. Isbilen blev hurtigt et ikon, ikke mindst på grund af klokkelyden, som mange stadig forbinder med sommer og barndom."
Samtidig rammer isbilen en tid, hvor danskernes hverdag er i forandring: Tidligere var det almindeligt, at slagtere og bagere kørte varer ud til kunderne, især på landet. Men den praksis forsvinder gradvist, i takt med at flere får bil, køleskab og fryser og begynder at købe stort ind i supermarkeder.
Men isbilen skiller sig ud. Den bliver en af de få tilbageværende kørende butikker og rammer et tidspunkt på dagen, hvor folk ...
For mange hænger den danske sommer og is sammen. Men hvor længe har man egentlig kunnet gå hen til Brugsen eller isbilen og få en cremet, kold is, når varmen trykker?
Det har Anne-Vera undret sig over, og har derfor skrevet til Videnskab.dk's brevkasse Spørg Videnskaben:
"Hvornår begyndte man at spise is i Danmark, og hvordan fandt den vej hertil?"
Is som dessert har været kendt i Europa i hvert fald siden 1600-tallet, især i Italien og Frankrig, hvorfra traditionen spredte sig nordpå, lyder svaret fra Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, som Videnskab.dk har taget spørgsmålet videre til.
"Som madhistoriker er en del af vores kildemateriale kogebøger, og man kan se, at de allerførste opskrifter på is så småt begynder at dukke op i slutningen af 1700-tallet," forklarer hun.
De kølige kølige desserter var dog langtfra tilgængelige for enhver, fortæller hun videre.
Det var nemlig en tid før frysere og køleskabe, så hvis man ville holde noget koldt om sommeren, var man nødt til at hente is, som i frossent vand, fra søer og voldgrave om vinteren og opbevare det i særlige iskældre.
"Man skulle altså have god plads og ressourcer til det, så det var primært eliten, der havde herregårde eller andre velhavende husholdninger, der havde adgang til is dengang," siger Bettina Buhl.
Derudover var ingredienser til smage også langt mere eksklusive, end de er i dag.
"Nogle is-smage lavede man med de ingredienser, man havde ved hånden. Rugbrødsis var for eksempelt populært," siger madhistorikeren.
"Men mange af de smagsvarianter, vi også kender fra i dag, fandtes også dengang, såsom vanilje og forskellige frugter. De kostede en del at få herop nordpå, hvilket var en anden grund til, at det kun var den rigeste elite, der havde råd til desserten."
I 1882 bliver der taget et stort skridt til at gøre isen folkeeje: Her bliver det første andelsmejeri nemlig grundlagt i Ølgod i Sydvestjylland. Mejeriprodukter bliver mere tilgængelige for de fleste danskere, og med tiden starter flere mejerier en produktion af flødeis.
Senere, i 1920'erne og 1930'erne, kommer ispinden så til Danmark, først en rund variant og kort efter en firkantet variant, fortæller Bettina Buhl.
"Produktionen var stadig afhængig af faste forme, og isene blev pakket i æsker og kartoner, hvor emballagen udgjorde en udfordring," tilføjer hun.
Op gennem det 20. århundrede bliver isen gradvist mere og mere folkelig:
I mellemkrigstiden får flere arbejdere ret til ferie, og en ny fritidskultur med camping, udflugter og sommeroplevelser vokser frem. Her passer isen godt ind, især i varmt vejr, hvor tungere bagværk ikke er lige så tillokkende i sommersolen.
I årtierne efter Anden Verdenskrig oplever Danmark en stor økonomisk vækst, og danskerne har derfor flere penge til at bruge på luksusvarer, såsom vafler og ispinde.
I 1960'erne og 1970'erne bliver frysere en del af de danske hjem, og det bliver muligt både at opbevare og lave is selv. Det er her, at is går fra at være en sjælden luksus til at blive en fast del af hverdagen, fortæller Bettina Buhl.
Og i 1976 kommer det, som enhver, der vokser op i Danmark, kender til: Her begynder isbilen nemlig for første gang at køre rundt.
"Isbilen var en lille revolution for isen," siger Bettina Buhl.
"Den gjorde det muligt at bringe is direkte ud til forbrugerne, uden at den smeltede undervejs. Isbilen blev hurtigt et ikon, ikke mindst på grund af klokkelyden, som mange stadig forbinder med sommer og barndom."
Samtidig rammer isbilen en tid, hvor danskernes hverdag er i forandring: Tidligere var det almindeligt, at slagtere og bagere kørte varer ud til kunderne, især på landet. Men den praksis forsvinder gradvist, i takt med at flere får bil, køleskab og fryser og begynder at købe stort ind i supermarkeder.
Men isbilen skiller sig ud. Den bliver en af de få tilbageværende kørende butikker og rammer et tidspunkt på dagen, hvor folk ...