About
Haren er et pattedyr, der føder levende unger. Alligevel hopper den rundt med en kurv med æg til påske.
Hvordan det hænger sammen – og hvorfor det lige er en hare, der er blevet et påskesymbol – får du svar på her.
Hvor kommer påskeharen fra?
Som figur er påskeharen især blevet dyrket i vores naboland Tyskland. Og vi ved, at den hoppede over grænsen til Danmark for lidt over hundrede år siden.
I første omgang kom traditionen altså til Sønderjylland, hvor haren gemte flotte malede æg i haven natten til påskedag, så børnene gik på æggejagt påskemorgen. Herfra har traditionen i løbet af det 20. århundrede bredt sig først til de øvrige dele af Jylland og senest også til Sjælland.
Så over tid er flere og flere børn altså sendt ud i haven eller i parker for at jagte chokoladeæg, som altså skulle være gemt af en hare.
Hvad symboliserede påskeharen oprindeligt?
Udover at være en jødisk og kristen højtid har påskeperioden formentligt helt fra oldtiden været en markering af, at foråret endelig var på vej. Det markerede man ved at pynte hjemmene med alle de mange forårssymboler, man kunne finde.
Ét eksempel er blandt andet haren, der netop får harekillinger i foråret, og ofte mange af dem, hvorfor den er et naturligt frugtbarhedssymbol og har fungeret som sådan i mange sammenhænge.
Jeg medgiver, at det virker besynderligt, når et pattedyr kommer hoppende med æggegaver. Forklaringen er nok, at man har søgt at forstærke symbolværdien ved at kombinere to i forvejen stærke forårssymboler: Ægget og haren.
I ældre tid, hvor der ikke var kunstig belysning, lagde hønsene ikke æg i vinterhalvåret, så når de igen begyndte på det, var det altså et tydeligt tegn på, at NU var det forår. Derfor blev først hønseæg og senere slikæg en forårsgave, man i mange hundreder år har givet til både børn og voksne i hele Nordeuropa.
Så haren og ægget er altså tilsammen noget nær den ultimative forårsbebuder!
Haren fungerer stadig i dag som forårsbebuder. Og så er det nok også meget belejligt, at børnenes jagt efter harens chokoladeæg ofte finder sted påskelørdag, når forældrene måske har brug for ro og fred til at nyde deres påskefrokost.
Hopper påskeharen også rundt i danske haver om 100 år?
Traditioner er paradoksalt nok både kendetegnet ved, at vi gør det samme år efter år, men også ved, at de nærmest umærkeligt tilpasses det omgivende samfund.
Det er en betingelse for, at vi gider holde dem i hævd. Vi fejrer ikke jul på samme måde som for 100 år siden, men vi har alligevel en klar idé om, at der er tale om den samme højtid.
Andre traditioner, som for eksempel at trille æg, er mange steder ved at gå i glemmebogen, fordi vi efterhånden helt har skiftet det kogte påskeæg ud med en variant af chokolade.
Så det lidt kedelige akademiske svar er, at påskeharen nok stadig hopper rundt om 100 år, hvis det giver mening for os mennesker.
Hvordan det hænger sammen – og hvorfor det lige er en hare, der er blevet et påskesymbol – får du svar på her.
Hvor kommer påskeharen fra?
Som figur er påskeharen især blevet dyrket i vores naboland Tyskland. Og vi ved, at den hoppede over grænsen til Danmark for lidt over hundrede år siden.
I første omgang kom traditionen altså til Sønderjylland, hvor haren gemte flotte malede æg i haven natten til påskedag, så børnene gik på æggejagt påskemorgen. Herfra har traditionen i løbet af det 20. århundrede bredt sig først til de øvrige dele af Jylland og senest også til Sjælland.
Så over tid er flere og flere børn altså sendt ud i haven eller i parker for at jagte chokoladeæg, som altså skulle være gemt af en hare.
Hvad symboliserede påskeharen oprindeligt?
Udover at være en jødisk og kristen højtid har påskeperioden formentligt helt fra oldtiden været en markering af, at foråret endelig var på vej. Det markerede man ved at pynte hjemmene med alle de mange forårssymboler, man kunne finde.
Ét eksempel er blandt andet haren, der netop får harekillinger i foråret, og ofte mange af dem, hvorfor den er et naturligt frugtbarhedssymbol og har fungeret som sådan i mange sammenhænge.
Jeg medgiver, at det virker besynderligt, når et pattedyr kommer hoppende med æggegaver. Forklaringen er nok, at man har søgt at forstærke symbolværdien ved at kombinere to i forvejen stærke forårssymboler: Ægget og haren.
I ældre tid, hvor der ikke var kunstig belysning, lagde hønsene ikke æg i vinterhalvåret, så når de igen begyndte på det, var det altså et tydeligt tegn på, at NU var det forår. Derfor blev først hønseæg og senere slikæg en forårsgave, man i mange hundreder år har givet til både børn og voksne i hele Nordeuropa.
Så haren og ægget er altså tilsammen noget nær den ultimative forårsbebuder!
Haren fungerer stadig i dag som forårsbebuder. Og så er det nok også meget belejligt, at børnenes jagt efter harens chokoladeæg ofte finder sted påskelørdag, når forældrene måske har brug for ro og fred til at nyde deres påskefrokost.
Hopper påskeharen også rundt i danske haver om 100 år?
Traditioner er paradoksalt nok både kendetegnet ved, at vi gør det samme år efter år, men også ved, at de nærmest umærkeligt tilpasses det omgivende samfund.
Det er en betingelse for, at vi gider holde dem i hævd. Vi fejrer ikke jul på samme måde som for 100 år siden, men vi har alligevel en klar idé om, at der er tale om den samme højtid.
Andre traditioner, som for eksempel at trille æg, er mange steder ved at gå i glemmebogen, fordi vi efterhånden helt har skiftet det kogte påskeæg ud med en variant af chokolade.
Så det lidt kedelige akademiske svar er, at påskeharen nok stadig hopper rundt om 100 år, hvis det giver mening for os mennesker.