24 April 2026
Hvert minut tæller: 17-årige Defne vil fange oversete hjertestop
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Små ledninger snor sig i bløde buer hen over bordet i teknologilokalet på Egå Gymnasium lidt udenfor Aarhus. De forbinder små blinkende komponenter, elektroder og et display i en prototype, der konstant bliver skilt ad, justeret og forbedret.
Siden november har projektet fyldt næsten alt for 17-årige Defne Topçu.
Hun knokler i gymnasiets lille teknologi-lokale - nogle gange fra morgen til aften - frem mod en helt særlig deadline: Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, der løber af stablen i Odense 26. til 28. april.
Sidste år deltog hun også og kom hjem med særprisen Stockholm Junior Water Prize-Challenge: En ifølge Defne "fuldstændig vanvittig oplevelse", der indebar en kongelig svensk gallamiddag og en håndfuld nye venskaber.
Alligevel føles projektet anderledes denne gang, fortæller Defne Topçu til Videnskab.dk:
"Jeg kan mærke i år, selvom det kan blive nogle lange dage, hvor jeg sidder og rumsterer rundt med ledninger, og det ikke helt fungerer, så er der en stærk drivkraft, der holder mig fast."
"Det er noget helt andet at have den her personlige motivation," siger hun.
Hun arbejder på et apparat, der overvåger mennesker i risiko for hjertestop og kan slå alarm, hvis noget er ved at gå galt. Målet er at fange de kritiske øjeblikke i tide. Der hvor hvert minut kan være forskellen mellem liv og død.
Defne har selv haft såkaldt ubevidnet hjertestop tæt inde på livet - det vil sige hjertestop, hvor ingen er til stede og kan tilkalde hjælp i tide. Og den erfaring har sat sig i hende.
Når hjælpen ikke kommer i tide
"Jeg har været plaget af bekymring i ret lang tid, og så fik jeg den ide, at hvad hvis man kunne monitorere folk, så der bliver sendt udrykning, hvis de får et hjertestop," siger den unge forskerspire.
Den idé blev startskuddet til hendes arbejde med at undersøge problemets omfang i sin studieretningsopgave (SRO), en større skriftlig opgave i gymnasiet.
Her blev det hurtigt klart for hende, at der var et reelt behov for en løsning.
"Noget af det afgørende er, at der kommer hjælp ud hurtigt. For hvert minut, der går, falder dine overlevelseschancer med 10 procent, så det skal virkelig bare gå hurtigt," siger hun.
For at kvalificere sin ide har Defne allieret sig med Kasper Glerup Lauridsen, som er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han genkender problemets alvor og behovet for en løsning:
"Når jeg som læge skal prøve at genoplive patienter, kan vi gøre rigtig meget. Men hvis vi kommer i gang fem minutter for sent, har vi oddsene rigtig meget imod os," siger han.
"At identificere hjertestop tidligere er måske den vigtigste enkeltstående ting, vi kan gøre for patienterne."
Mange hjerter stopper langt fra lægehjælp
I 2024 skete 74 procent af alle registrerede hjertestop i private hjem. Det viser Dansk Hjertestopregisters årsrapport, som rummer de nyeste tal på området.
I alt fik 4.385 personer hjertestop, mens de var hjemme, og omkring halvdelen af tilfældene var uden vidner.
Men selv når hjertestoppet sker, mens du er sammen med din partner eller dine børn, kan situationen udvikle sig kritisk.
Mange pårørende kan være i tvivl, om der er tale om et hjertestop eller ej, forklarer Kasper Glerup Lauridsen.
Defne Topçu har undersøgt markedet og konstateret, at de løsninger, der findes i dag, kun dækker dele af problemet. For eksempel ure og sensorer, der måler puls, og alarmsystemer, der kan tilkalde hjælp.
Ved et hjertestop er der flere led: Først skal hjertestoppet opdages, så skal der slås alarm, og derefter skal hjælpen nå frem.
"Der mangler et system, der dækker hele forløbet fra et hjertestop indtræffer, til der alarmeres og sendes hjælp ud," siger hun.
Det er det, Defne Topçus device skal hjælpe med. Brugeren bærer elektroder på brystkassen og et elastikbånd om armen, som løbende måler hjerterytme og puls. Systemet er koblet til en lille skærm, hvor data vises i realtid, og hvor en indbygget alarm kan advare ved afvigelser.
Den slags apparater er i stigende...
Siden november har projektet fyldt næsten alt for 17-årige Defne Topçu.
Hun knokler i gymnasiets lille teknologi-lokale - nogle gange fra morgen til aften - frem mod en helt særlig deadline: Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, der løber af stablen i Odense 26. til 28. april.
Sidste år deltog hun også og kom hjem med særprisen Stockholm Junior Water Prize-Challenge: En ifølge Defne "fuldstændig vanvittig oplevelse", der indebar en kongelig svensk gallamiddag og en håndfuld nye venskaber.
Alligevel føles projektet anderledes denne gang, fortæller Defne Topçu til Videnskab.dk:
"Jeg kan mærke i år, selvom det kan blive nogle lange dage, hvor jeg sidder og rumsterer rundt med ledninger, og det ikke helt fungerer, så er der en stærk drivkraft, der holder mig fast."
"Det er noget helt andet at have den her personlige motivation," siger hun.
Hun arbejder på et apparat, der overvåger mennesker i risiko for hjertestop og kan slå alarm, hvis noget er ved at gå galt. Målet er at fange de kritiske øjeblikke i tide. Der hvor hvert minut kan være forskellen mellem liv og død.
Defne har selv haft såkaldt ubevidnet hjertestop tæt inde på livet - det vil sige hjertestop, hvor ingen er til stede og kan tilkalde hjælp i tide. Og den erfaring har sat sig i hende.
Når hjælpen ikke kommer i tide
"Jeg har været plaget af bekymring i ret lang tid, og så fik jeg den ide, at hvad hvis man kunne monitorere folk, så der bliver sendt udrykning, hvis de får et hjertestop," siger den unge forskerspire.
Den idé blev startskuddet til hendes arbejde med at undersøge problemets omfang i sin studieretningsopgave (SRO), en større skriftlig opgave i gymnasiet.
Her blev det hurtigt klart for hende, at der var et reelt behov for en løsning.
"Noget af det afgørende er, at der kommer hjælp ud hurtigt. For hvert minut, der går, falder dine overlevelseschancer med 10 procent, så det skal virkelig bare gå hurtigt," siger hun.
For at kvalificere sin ide har Defne allieret sig med Kasper Glerup Lauridsen, som er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han genkender problemets alvor og behovet for en løsning:
"Når jeg som læge skal prøve at genoplive patienter, kan vi gøre rigtig meget. Men hvis vi kommer i gang fem minutter for sent, har vi oddsene rigtig meget imod os," siger han.
"At identificere hjertestop tidligere er måske den vigtigste enkeltstående ting, vi kan gøre for patienterne."
Mange hjerter stopper langt fra lægehjælp
I 2024 skete 74 procent af alle registrerede hjertestop i private hjem. Det viser Dansk Hjertestopregisters årsrapport, som rummer de nyeste tal på området.
I alt fik 4.385 personer hjertestop, mens de var hjemme, og omkring halvdelen af tilfældene var uden vidner.
Men selv når hjertestoppet sker, mens du er sammen med din partner eller dine børn, kan situationen udvikle sig kritisk.
Mange pårørende kan være i tvivl, om der er tale om et hjertestop eller ej, forklarer Kasper Glerup Lauridsen.
Defne Topçu har undersøgt markedet og konstateret, at de løsninger, der findes i dag, kun dækker dele af problemet. For eksempel ure og sensorer, der måler puls, og alarmsystemer, der kan tilkalde hjælp.
Ved et hjertestop er der flere led: Først skal hjertestoppet opdages, så skal der slås alarm, og derefter skal hjælpen nå frem.
"Der mangler et system, der dækker hele forløbet fra et hjertestop indtræffer, til der alarmeres og sendes hjælp ud," siger hun.
Det er det, Defne Topçus device skal hjælpe med. Brugeren bærer elektroder på brystkassen og et elastikbånd om armen, som løbende måler hjerterytme og puls. Systemet er koblet til en lille skærm, hvor data vises i realtid, og hvor en indbygget alarm kan advare ved afvigelser.
Den slags apparater er i stigende...