27 February 2026
Her er den mest mættende fødevare ifølge Danmarks førende tarmforsker
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Den anerkendte danske tarmforsker Oluf Borbye Pedersen giver i Berlingske Tidende sine bedste råd til, hvad du bør spise, hvis du vil holde dig sund og rask hele livet.
Oluf Borbye Pedersen er over 80 år, men forsker stadig aktivt. Hans allerførste råd er at spise kartofler. Det er simpelthen den mest mættende fødevare, man kan spise, hævder han.
Oluf Borbye Pedersen henviser til et studie fra 1995, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Clinical Nutrition.
Dobbelt så mættende som alternativerne
I studiet blev en række forskellige fødevarer sammenlignet, alt fra kød og frugt til kornprodukter, pasta, ris og kartofler.
Forskellige grupper af deltagere skulle spise forskellige fødevarer. To timer senere skulle de vurdere, hvor mætte de følte sig. Resultaterne var meget forskellige. Forskerne udarbejdede en såkaldt mæthedsindeks for at sætte tal på forskellene.
Pasta opnåede en mæthedsindeks på 119
Kød mættede bedre og fik 176
Og kartoflen? 323
Det er ret interessant, især fordi pasta for mange er et almindeligt alternativ til kartofler.
Mæthedsindekset blev beregnet ud fra, hvor mætte folk blev per kalorie. Kan det virkelig passe, at man bliver næsten dobbelt så mæt af kartofler som af pasta?
Forskere støtter resultaterne
"Studiet er en klassiker," skriver Erik Arnesen i en e-mail. Han er ernæringsforsker med en ph.d. fra Universitetet i Oslo og nu seniorrådgiver i de norske sundhedsmyndigheder, Helsedirektoratet.
Han understreger, at studiet fra 1995 kun er ét enkeltstudie, men at andre studier peger i samme retning, selvom disse ikke har sammenlignet lige så mange fødevarer.
"Mest relevant er nok studier, der sammenligner kartofler med pasta og ris, som er de mest almindelige alternativer," siger Erik Arnesen.
"Her er det vist, at indtag af kartofler både gav højere subjektiv mæthed og desuden førte til et lavere samlet energiindtag."
Det gjaldt også blandt børn, ifølge et studie offentliggjort i tidsskriftet Nutrition & Diabetes, som Erik Arnesen henviser til.
Stor volumen, lidt fedt
Der findes også forskning, som viser, at kogte kartofler to gange dagligt i otte uger førte til vægttab hos personer med insulinresistens, fortæller Erik Arnesen.
En af virkningerne af insulinresistens kan ifølge Norsk helseinformasjon være øget fedtlagring omkring maven.
"Den biologiske forklaring er formentlig først og fremmest, at kogte kartofler har en lav energitæthed. Det siger noget om mængden af mad per kalorie," forklarer Erik Arnesen.
Kartofler indeholder meget vand og meget lidt fedt. Du får altså meget for få kalorier.
"Og fødevarers energitæthed er en af de vigtigste faktorer for vores kalorieindtag," fastslår han.
Erik Arnesen henviser til en oversigtsartikel fra 2022, der opsummerer forskningen på området. Artiklen blev offentliggjort i European Journal of Nutrition i 2023.
"Artiklen viser, at lavere energitæthed var forbundet med lavere energiindtag i 97 procent af de undersøgte studier."
Måden du tilbereder kartofler på, har dog meget at sige.
Olie og fløde gør dig mindre mæt per kalorie
Hvis du vil sikre, at kartofler fortsat har lav energitæthed, er det vigtigste at undgå friturestegning og store mængder fedt.
"Tilsætning af meget fedt som olie og fløde øger energitætheden," siger Arnesen og uddyber:
"Så bliver man mindre mæt per kalorie."
Tilberedningsmåden spiller sandsynligvis også ind i forhold til andre helseeffekter af kartofler, fortæller han.
"Indtag af friturestegte kartofler er blevet forbundet med blandt andet øget dødelighed. Dette er ikke vist for kogte kartofler," siger Erik Arnesen. Han har selv undersøgt dette i et studie fra 2024, offentliggjort i Journal of Nutrition.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.