01 March 2026
Fund af mystisk knogle kan være første fysiske bevis på Hannibals elefanter
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Da entreprenører i 2020 gravede ud til en hospitalsfløj i den sydspanske by Córdoba, fandt de resterne af en jernalderby under jorden.
Da arkæologerne kom til, stod det hurtigt klart, at byen havde en voldelig historie.
2.000 år gamle pilespidser og stenkugler fra romerske militærmaskiner lå spredt mellem nedstyrtede vægge.
Midt i ødelæggelserne stødte arkæologerne på et fund, der er meget sjældent på det europæiske kontinent: en knogle fra en elefants fod.
I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, har forskere forsøgt at forklare, hvordan knoglen kan være havnet dér, så langt fra dyrets naturlige levesteder.
I studiet foreslår forskerne en række mulige forklaringer, men peger selv på ét scenarie som den mest sandsynlige:
Knoglen kan være et spor fra krigselefanter i Spanien under den Anden Puniske Krig, den store konflikt mellem Rom og rivalen Karthago, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.
Historiske beretninger om de puniske krige, og mange andre antikke krige, tegner ofte et billede af soldater, der rider på krigselefanter.
Alligevel er der hidtil ikke fundet skeletrester af disse krigselefanter fra perioden og i områder, hvor de puniske krige fandt sted.
Knoglen vil derfor være det første direkte spor af kartagiske elefanter i Europa.
Karthago blev grundlagt i det nuværende Tunesien omkring år 800 før vores tidsregning og udviklede sig til at blive en af middelhavsområdets største stormagter.
Karthago var Roms største rival i flere århundreder, og de to magter udkæmpede tre såkaldt puniske krige mellem 264 og 146 før vores tidsregning.
Den mest berømte af de tre krige er den Anden Puniske Krig, der er særlig kendt for netop brugen af krigselefanter.
Det var her, den kartagiske hærfører Hannibal på berømt vis førte sin hær med krigselefanter hele vejen fra Spanien, der på dette tidspunkt var delvist under kartagisk herredømme, gennem det nuværende Frankrig, over Alperne og ind i Norditalien.
Endte med romersk sejr
Den Anden Puniske Krig endte med romersk sejr, og det lykkedes Rom at drive Karthago ud af Spanien.
Det er dette erobringsforsøg, forskerne mener, elefantknoglen fra studiet er fra.
Den tolkning giver god mening, vurderer Jesper Carlsen, lektor emeritus i Roms historie ved Syddansk Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
Han peger på, at en kulstof-datering af fodknoglen viser, at den er fra omkring år 395 til 206 før vores tidsregning.
Det stemmer overens med den Anden Puniske Krig, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.
"Vi ved, at romerne har bragt elefanter til Spanien flere gange i løbet af imperiets historie," fortæller Jesper Carlsen til Videnskab.dk.
"Blandt andet blev elefanter brugt under gladiatorkampene og af Julius Cæsar i borgerkrigen mellem ham og romeren Pompejus Magnus."
"Men det passer ikke med kulstof-dateringen, så de scenarier har ikke meget på sig, hvilket forskerne også påpeger," siger Jesper Carlsen.
Gladiatorkampene begyndte først for alvor lang tid efter den periode, kulstof-dateringen viser, at elefantknoglen er fra. Julius Cæsars borgerkrig i dette område hændte i år 49 til 45 før vores tidsregning.
En mulig forklaring på knoglefundet kan være, at elefanten kom til Spanien under Karthagos første erobring af Den Iberiske Halvø.
Det skete fra omkring år 237 før vores tidsregning, omkring 20 år før den Anden Puniske Krig, og passer også med kulstof-dateringen.
Knoglen kan også have været en souvenir
De ødelæggelser, som vi ser i jernalderbyen, hvor elefantknoglen er fundet, stemmer bedst overens med det, vi ser under den Anden Puniske Krig, skriver forskerne i studiet.
"Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi ikke kender den begivenhed, der bragte elefantfoden dertil. Knoglen kunne jo også have været en souvenir eller en gave, og at elefanten derfor aldrig har været i live i Spanien. Men sådan er arkæologi jo," siger Jesper Carlsen.
Den Anden Puniske Krig er kendt for krigselefanter, men elefanterne...
Da arkæologerne kom til, stod det hurtigt klart, at byen havde en voldelig historie.
2.000 år gamle pilespidser og stenkugler fra romerske militærmaskiner lå spredt mellem nedstyrtede vægge.
Midt i ødelæggelserne stødte arkæologerne på et fund, der er meget sjældent på det europæiske kontinent: en knogle fra en elefants fod.
I et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, har forskere forsøgt at forklare, hvordan knoglen kan være havnet dér, så langt fra dyrets naturlige levesteder.
I studiet foreslår forskerne en række mulige forklaringer, men peger selv på ét scenarie som den mest sandsynlige:
Knoglen kan være et spor fra krigselefanter i Spanien under den Anden Puniske Krig, den store konflikt mellem Rom og rivalen Karthago, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.
Historiske beretninger om de puniske krige, og mange andre antikke krige, tegner ofte et billede af soldater, der rider på krigselefanter.
Alligevel er der hidtil ikke fundet skeletrester af disse krigselefanter fra perioden og i områder, hvor de puniske krige fandt sted.
Knoglen vil derfor være det første direkte spor af kartagiske elefanter i Europa.
Karthago blev grundlagt i det nuværende Tunesien omkring år 800 før vores tidsregning og udviklede sig til at blive en af middelhavsområdets største stormagter.
Karthago var Roms største rival i flere århundreder, og de to magter udkæmpede tre såkaldt puniske krige mellem 264 og 146 før vores tidsregning.
Den mest berømte af de tre krige er den Anden Puniske Krig, der er særlig kendt for netop brugen af krigselefanter.
Det var her, den kartagiske hærfører Hannibal på berømt vis førte sin hær med krigselefanter hele vejen fra Spanien, der på dette tidspunkt var delvist under kartagisk herredømme, gennem det nuværende Frankrig, over Alperne og ind i Norditalien.
Endte med romersk sejr
Den Anden Puniske Krig endte med romersk sejr, og det lykkedes Rom at drive Karthago ud af Spanien.
Det er dette erobringsforsøg, forskerne mener, elefantknoglen fra studiet er fra.
Den tolkning giver god mening, vurderer Jesper Carlsen, lektor emeritus i Roms historie ved Syddansk Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
Han peger på, at en kulstof-datering af fodknoglen viser, at den er fra omkring år 395 til 206 før vores tidsregning.
Det stemmer overens med den Anden Puniske Krig, der varede fra år 218 til 202 før vores tidsregning.
"Vi ved, at romerne har bragt elefanter til Spanien flere gange i løbet af imperiets historie," fortæller Jesper Carlsen til Videnskab.dk.
"Blandt andet blev elefanter brugt under gladiatorkampene og af Julius Cæsar i borgerkrigen mellem ham og romeren Pompejus Magnus."
"Men det passer ikke med kulstof-dateringen, så de scenarier har ikke meget på sig, hvilket forskerne også påpeger," siger Jesper Carlsen.
Gladiatorkampene begyndte først for alvor lang tid efter den periode, kulstof-dateringen viser, at elefantknoglen er fra. Julius Cæsars borgerkrig i dette område hændte i år 49 til 45 før vores tidsregning.
En mulig forklaring på knoglefundet kan være, at elefanten kom til Spanien under Karthagos første erobring af Den Iberiske Halvø.
Det skete fra omkring år 237 før vores tidsregning, omkring 20 år før den Anden Puniske Krig, og passer også med kulstof-dateringen.
Knoglen kan også have været en souvenir
De ødelæggelser, som vi ser i jernalderbyen, hvor elefantknoglen er fundet, stemmer bedst overens med det, vi ser under den Anden Puniske Krig, skriver forskerne i studiet.
"Der er selvfølgelig også den mulighed, at vi ikke kender den begivenhed, der bragte elefantfoden dertil. Knoglen kunne jo også have været en souvenir eller en gave, og at elefanten derfor aldrig har været i live i Spanien. Men sådan er arkæologi jo," siger Jesper Carlsen.
Den Anden Puniske Krig er kendt for krigselefanter, men elefanterne...