27 February 2026
Fuglekiggeri forbindes med en styrket hjerne og bedre hukommelse i lille, nyt studie
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Har du forsøgt dig med at kende forskel på to næsten ens fugle? Det kan virke umuligt. Men for erfarne fuglekiggere er det hverdag, og nu tyder noget på, at deres hobby ikke kun giver frisk luft, men også er med til at styrke hjernen.
Det skriver New Scientist på baggrund af et lille, nyt studie, der er udgivet i Journal of Neuroscience
Forskere fra York University i Canada har undersøgt 48 hobbyfuglekiggere, halvdelen eksperter og halvdelen nybegyndere. Deltagerne var mellem 22 og 79 år. De fik vist billeder af fugle i få sekunder og skulle bagefter vælge den rigtige art blandt fire næsten ens fugle.
Eksperterne klarede sig markant bedre. De gættede rigtigt, hvad angik 83 procent af de lokale fugle og 61 procent af de ikke-lokale. Nybegynderne ramte til gengæld kun rigtigt i 44 procent af tilfældene i begge kategorier, ifølge mediet.
Samtidig blev deltagernes hjerner skannet, mens de løste opgaven. Ifølge forskerne havde fugle-eksperterne mere aktivitet i de områder i hjernen, der bruges til at genkende ting, holde fokus og bruge arbejdshukommelsen, som er den del af hukommelsen, vi bruger, når vi skal holde styr på flere informationer i hovedet i kort tid.
De samme områder var også mere komplekse og bedre organiserede hos de erfarne fuglekiggere. Det antyder, at mange års træning i at skelne mellem fuglearter måske kan hænge sammen med ændringer i hjernens opbygning.
Ifølge New Scientist kan det skyldes, at hjernen har evnen til at omforme sig selv, når vi øver os på en færdighed. Det samme fænomen er tidligere set hos for eksempel musikere, skriver mediet.
Forskerne så også, at den aldersrelaterede tilbagegang i hjernen var mindre tydelig hos fugle-eksperterne. Det kan potentielt hænge sammen med, at træningen i at kigge efter fugle opbygger en såkaldt kognitiv reserve, som er hjernens modstandskraft mod aldring og aldersrelaterede forandringer.
Forskerne understreger dog, at studiet kun er et øjebliksbillede. Det kan ikke bevise, at det er fugle-kiggeriet alene, der gør forskellen. For at være mere sikre på den sammenhæng, skulle forskerne skanne deres hjerner over flere måneder eller år, skriver New Scientist.
Det skriver New Scientist på baggrund af et lille, nyt studie, der er udgivet i Journal of Neuroscience
Forskere fra York University i Canada har undersøgt 48 hobbyfuglekiggere, halvdelen eksperter og halvdelen nybegyndere. Deltagerne var mellem 22 og 79 år. De fik vist billeder af fugle i få sekunder og skulle bagefter vælge den rigtige art blandt fire næsten ens fugle.
Eksperterne klarede sig markant bedre. De gættede rigtigt, hvad angik 83 procent af de lokale fugle og 61 procent af de ikke-lokale. Nybegynderne ramte til gengæld kun rigtigt i 44 procent af tilfældene i begge kategorier, ifølge mediet.
Samtidig blev deltagernes hjerner skannet, mens de løste opgaven. Ifølge forskerne havde fugle-eksperterne mere aktivitet i de områder i hjernen, der bruges til at genkende ting, holde fokus og bruge arbejdshukommelsen, som er den del af hukommelsen, vi bruger, når vi skal holde styr på flere informationer i hovedet i kort tid.
De samme områder var også mere komplekse og bedre organiserede hos de erfarne fuglekiggere. Det antyder, at mange års træning i at skelne mellem fuglearter måske kan hænge sammen med ændringer i hjernens opbygning.
Ifølge New Scientist kan det skyldes, at hjernen har evnen til at omforme sig selv, når vi øver os på en færdighed. Det samme fænomen er tidligere set hos for eksempel musikere, skriver mediet.
Forskerne så også, at den aldersrelaterede tilbagegang i hjernen var mindre tydelig hos fugle-eksperterne. Det kan potentielt hænge sammen med, at træningen i at kigge efter fugle opbygger en såkaldt kognitiv reserve, som er hjernens modstandskraft mod aldring og aldersrelaterede forandringer.
Forskerne understreger dog, at studiet kun er et øjebliksbillede. Det kan ikke bevise, at det er fugle-kiggeriet alene, der gør forskellen. For at være mere sikre på den sammenhæng, skulle forskerne skanne deres hjerner over flere måneder eller år, skriver New Scientist.