Forstå de 4 største forhindringer ved at bygge fremtidens rumbaser

At rejse ud i rummet, eksempelvis til Mars, er ikke en simpel opgave - hverken for fysikken, men bestemt heller ikke for psyken. Det så vi på i artiklen 'De 5 største udfordringer ved fremtidens rumrejser er både psykiske og fysiske'.

At gennemføre en rumrejse vil være en stor udfordring for selv en veltrænet astronaut - men når man så er nået til Mars, kommer der nye udfordringer, som bestemt ikke er mindre.

Det er emnet for denne artikel.

For sandheden er, at vi ikke kan bo på Mars uden så mange tekniske hjælpemidler, at en base nærmest vil minde om en rumstation:

På en rumstation søger man at beskytte sig mod rummet, og man kommer kun udenfor, når der skal gennemføres en rumvandring.

På en Marsbase vil man tilsvarende beskytte sig mod forholdene på Mars, og man kommer kun sjældent udenfor – og kun hvis man er iført rumdragt.

Det er ikke, hvad man kan kalde et normalt liv. Det nærmeste, vi kommer her på Jorden, er Amundsen-Scott-basen (en amerikansk videnskabelig forskningsstation) på Sydpolen, men selv her er det lettere at bo end på Mars – for på Jorden kan vi i det mindste trække vejret.



Mars er endda det letteste sted at bo i Solsystemet, udover Jorden, da andre mulige rejsemål som Jupiter og Saturns måner er meget værre.

I denne artikel vil vi se på nogle af de myter, der er om at kolonisere Mars, og vi begynder med kartoffeldyrkning.

1) At dyrke kartofler på Mars er ikke som i filmen 'The Martian'

Mange har sikkert set filmen 'The Martian', der handler om en astronaut (spillet af Matt Damon), der er strandet på Mars og nu må søge at klare sig, indtil han kan reddes tilbage til Jorden.

Det er bestemt en god film, der søger at beskrive, hvordan det er at leve og bo på Mars.

I en central scene søger astronauten at dyrke kartofler ved at blande afføring med støv fra Mars. I filmen lykkes det, men i virkeligheden ville det gå galt, da Marsstøv indeholder de såkaldte perfklorater, der er salte af perklorsyre (HClO4).

Disse salte blev første gang fundet af NASAs Phoenix-lander i 2008, og det var en overraskelse, da man nok havde ventet mere almindeligt salt som det, vi kender fra køkkenet, nemlig NaCl.

Mikroorganismer på Jorden kan godt udnytte perklorater som energikilde, men i de mængder, der er i marsstøvet, op til 1 procent, er det desværre giftigt. Marsstøvet skal altså renses grundigt, før det kan bruges til at dyrke planter.

Vi nævner dette eksempel, fordi det viser, at selv om en planet på mange måder ligner Jorden, så kan der være små forskelle, som gør den mere eller mindre ubeboelig for os mennesker.

Noget er man nødt til at dyrke

Kartoffeldyrkningen rører også ved et andet centralt punkt, hvis man vil bo på Mars, nemlig at man næsten er nødt til at dyrke et eller andet, simpelthen fordi det ikke vil være muligt at medbringe nok mad til et mange måneder langt ophold på Mars.

Det går jo en del lettere på rumstationen ISS, der regelmæssigt får leveret alle former for forsyninger med ubemandede rumskibe.

Det er nok nødvendigt at starte som vegetar, for det er nemlig ikke så ligetil at medbringe dyr til at spise. Dyr har jo brug for plads, vand og føde, så det vil kræve alt for mange ressourcer at holde dyr, i et omfang så de kan bruges som føde. Det kan måske komme, men først på et sent tidspunkt.

Det bliver også nødvendigt at beskytte både dyr og planter både mod strålingen fra rummet, og de meget lave temperaturer, især om natten, hvor termometeret let kan komme ned i nærheden af -100 grader. Den nødvendige beskyttelse vil nok kræve, at drivhusene bliver underjordiske, men det giver til gengæld problemer med sollyset.

2) Marsluften er giftig og fuld af støv

Det at skaffe mad på Mars er kun et af mange problemer, for Mars er ikke bare en kold ørken, som vi på en eller anden måde kan tilpasse os, sådan som mennesker her på Jorden har tilpasset sig et liv i en ørken.

På Jorden kan vi i det mindste trække vejret, men på Mars er atmosfæren ikke bare meget tyndere end luften på Mount Everest - den er simpelthen giftig...