16 September 2026
Forskere indsætter menneskehjerne i mus Fanget i en musekrop? Mere intelligente mus? Årtiers forskning bag Mini-hjerne indsat i rotte Personers unikke DNA bor i mus Hvad med musenes adfærd? Store hjerneceller opdaget 'En besværlig vej at gå' 'Vi kender ikke grænsen'
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
På et laboratorium på Stanford Universitet i USA er det lykkedes forskere at fremavle en ny slags mus med et 'hul' i hjernen.
'Hullet' i musenes hjerner efterlader plads til at forskerne kan indsætte noget nyt: Små mini-hjerner skabt af celler udtaget fra mennesker.
"Transplantationen sker få dage efter, at musene er født," udtaler professor Sergiu Pasca, som står i spidsen for forskningen på et online pressemøde, hvor Videnskab.dk deltager.
"Ved hjælp af et kirurgisk indgreb placerer vi dem (de menneskelige hjerneceller, red.) direkte i det tomme område i musenes hjerne."
Hele fremgangsmåden er netop beskrevet i et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor forskerne argumenterer for, at musene med de menneskelige hjerneceller kan bruges som nye, forbedrede modeller til at undersøge sygdomme i hjernen – og potentielle nye behandlinger.
Selvom studiet udgør et teknologisk fremskridt, påpeger flere danske forskere, at de små mus i Stanford-laboratoriet også rejser store etiske spørgsmål.
"Lige nu er vi stadig langt fra en mus, som pludselig kan gå rundt og tænke som et menneske," siger adjunkt Helle Bogetofte Barnkob, som selv arbejder med mini-modeller af hjernen i laboratoriet, til Videnskab.dk.
"Men man skal hele tiden tænke skridtet videre, og hvis de bliver ved med at gøre modellen bedre og bedre, er det svært at sige, hvor vi ender henne."
Mickey Gjerris, som forsker i bioetik på Københavns Universitet, mener også, at studiet kalder på seriøse etiske overvejelser, som både vedrører mus og mennesker.
"Skrækscenariet er en menneskelig bevidsthed, som er fanget i en musekrop uden at kunne give udtryk for det," siger han til Videnskab.dk.
"Hvordan vil du kunne teste, om det er tilfældet? Det kan vi ikke."
Forskerne bag det nye studie påpeger selv, at de undervejs i deres eksperimenter har involveret både etikere, filosoffer, jurister og lignende og afholdt en etisk konference om deres musemodeller.
"Et afgørende argument satte spørgsmålstegn ved etikken i ikke at udføre forskningen, når mange hundrede millioner mennesker lider af neurologiske sygdomme, som i dag ikke kan helbredes, men som måske i morgen kan behandles takket være de behandlinger, vi opdager ved at bruge denne model," siger studiets hovedforfatter, professor i psykiatri og adfærdsvidenskab Sergiu Pasca, i en pressemeddelelse fra Stanford Universitet.
Det nye studie er blot endnu et trin i udviklingen af mus, som bærer rundt på hjerneceller udvundet af mennesker.
Allerede for 12 år siden fortalte en anden amerikansk forskergruppe eksempelvis til Videnskab.dk, at de havde sprøjtet hjerneceller fra menneskefostre ind i mus – og at det havde gjort musene mere intelligente.
"Man har transplanteret menneskeceller til musehjerner i årtier og brugt det til at studere forskellige sygdomme som for eksempel Parkinson," siger Helle Bogetofte Barnkob, som er adjunkt på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.
"Men det nye og lidt vilde her er mængden og omfanget af de menneskelige celler i musenes hjerner."
Kimen til det nye studie blev lagt for mere end et årti siden, da forskeren Sergiu Pasca og hans kone, Anca Pasca, stod i spidsen for udviklingen af en slags mini-hjerner – også kaldet hjerne-organoider.
Mini-hjernerne blev skabt ved at tage prøver af menneskers hud. Hudcellerne blev omformet til stamceller – en slags celler, som kan programmeres til at udvikle sig til praktisk talt alle kroppens celler.
Herefter lykkedes det forskerne at få stamcellerne til at videreudvikle sig til hjerneceller og samle sig i tredimensionelle strukturer, som minder om små hjerner.
I dag er det almindeligt, at forskere rundt omkring i verden bruger den slags minihjerner – organoider – til forskning i hjernen og hjernens sygdomme.
Som Helle Bogetofte Barnkob selv har skrevet om i en artikel på Videnskab.dk får hun eksempelvis mini-hjerner udvundet af menneskeceller til at gro i sit laboratorium i Odense.
Men der er trods alt grænser for, hvad mi...
'Hullet' i musenes hjerner efterlader plads til at forskerne kan indsætte noget nyt: Små mini-hjerner skabt af celler udtaget fra mennesker.
"Transplantationen sker få dage efter, at musene er født," udtaler professor Sergiu Pasca, som står i spidsen for forskningen på et online pressemøde, hvor Videnskab.dk deltager.
"Ved hjælp af et kirurgisk indgreb placerer vi dem (de menneskelige hjerneceller, red.) direkte i det tomme område i musenes hjerne."
Hele fremgangsmåden er netop beskrevet i et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor forskerne argumenterer for, at musene med de menneskelige hjerneceller kan bruges som nye, forbedrede modeller til at undersøge sygdomme i hjernen – og potentielle nye behandlinger.
Selvom studiet udgør et teknologisk fremskridt, påpeger flere danske forskere, at de små mus i Stanford-laboratoriet også rejser store etiske spørgsmål.
"Lige nu er vi stadig langt fra en mus, som pludselig kan gå rundt og tænke som et menneske," siger adjunkt Helle Bogetofte Barnkob, som selv arbejder med mini-modeller af hjernen i laboratoriet, til Videnskab.dk.
"Men man skal hele tiden tænke skridtet videre, og hvis de bliver ved med at gøre modellen bedre og bedre, er det svært at sige, hvor vi ender henne."
Mickey Gjerris, som forsker i bioetik på Københavns Universitet, mener også, at studiet kalder på seriøse etiske overvejelser, som både vedrører mus og mennesker.
"Skrækscenariet er en menneskelig bevidsthed, som er fanget i en musekrop uden at kunne give udtryk for det," siger han til Videnskab.dk.
"Hvordan vil du kunne teste, om det er tilfældet? Det kan vi ikke."
Forskerne bag det nye studie påpeger selv, at de undervejs i deres eksperimenter har involveret både etikere, filosoffer, jurister og lignende og afholdt en etisk konference om deres musemodeller.
"Et afgørende argument satte spørgsmålstegn ved etikken i ikke at udføre forskningen, når mange hundrede millioner mennesker lider af neurologiske sygdomme, som i dag ikke kan helbredes, men som måske i morgen kan behandles takket være de behandlinger, vi opdager ved at bruge denne model," siger studiets hovedforfatter, professor i psykiatri og adfærdsvidenskab Sergiu Pasca, i en pressemeddelelse fra Stanford Universitet.
Det nye studie er blot endnu et trin i udviklingen af mus, som bærer rundt på hjerneceller udvundet af mennesker.
Allerede for 12 år siden fortalte en anden amerikansk forskergruppe eksempelvis til Videnskab.dk, at de havde sprøjtet hjerneceller fra menneskefostre ind i mus – og at det havde gjort musene mere intelligente.
"Man har transplanteret menneskeceller til musehjerner i årtier og brugt det til at studere forskellige sygdomme som for eksempel Parkinson," siger Helle Bogetofte Barnkob, som er adjunkt på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.
"Men det nye og lidt vilde her er mængden og omfanget af de menneskelige celler i musenes hjerner."
Kimen til det nye studie blev lagt for mere end et årti siden, da forskeren Sergiu Pasca og hans kone, Anca Pasca, stod i spidsen for udviklingen af en slags mini-hjerner – også kaldet hjerne-organoider.
Mini-hjernerne blev skabt ved at tage prøver af menneskers hud. Hudcellerne blev omformet til stamceller – en slags celler, som kan programmeres til at udvikle sig til praktisk talt alle kroppens celler.
Herefter lykkedes det forskerne at få stamcellerne til at videreudvikle sig til hjerneceller og samle sig i tredimensionelle strukturer, som minder om små hjerner.
I dag er det almindeligt, at forskere rundt omkring i verden bruger den slags minihjerner – organoider – til forskning i hjernen og hjernens sygdomme.
Som Helle Bogetofte Barnkob selv har skrevet om i en artikel på Videnskab.dk får hun eksempelvis mini-hjerner udvundet af menneskeceller til at gro i sit laboratorium i Odense.
Men der er trods alt grænser for, hvad mi...