19 September 2026
Flere vildt tunge elbiler: Kan parkeringshuse, broer og veje klare vægten? Elbilerne drukner i lastbiler Bygget til skrækscenarie Asfalten kan mærke vægten Pas på P-huse med elevator Brand er den virkelige fare Hvad kan vi konkludere?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
El er godt. El er sundt. Trafikstyrelsen går ind for el.
Sådan kunne en let omskrivning lyde af den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms verdensberømte citat om sex under COVID-pandemien.
Men er el også sundt for vores veje, broer og p-huse?
En elbil vejer typisk 20-40 procent mere end en tilsvarende benzinbil, ofte 300 til 500 kilo ekstra, især på grund af de tunge batterier.
Og det har fået vores læser Birgit til at spekulere på, om vi med den motorgrønne omstilling er ved at køre vores infrastruktur i sænk:
"Kan broer og p-hus-etager klare vægten, hvis alle biler bliver elbiler? Eller skal der gøres noget for at sikre, at det hele ikke styrter sammen?," spørger hun Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben.
Spørgsmålet er ikke helt grebet ud af den grønne luft. Danmark har EU-rekord i andelen af nye elbiler, og flere end 80 procent af alle nyregistrerede personbiler herhjemme er nu elektriske.
Så skal vi til at forstærke broer og p-huse, inden vi ender i bølgen under Storebælt eller kælderen under Magasin på Kgs. Nytorv i København?
Nej.
Vi er ikke på nippet til at brase igennem broer og p-huse, beroliger Per Goltermann, professor ved DTU Construct og ekspert i beton og konstruktioner.
Men Birgit har faktisk fat i noget. For når det gælder vores veje, kan de tungere elbiler godt sætte deres spor.
Og så er der p-husene. Her bekymrer Per Goltermann sig faktisk om elbiler, bare af en helt anden grund end deres vægt.
Hvorfor er det, at vi faktisk ikke skal være bekymrede for, om vores broer kan tåle de mange ekstra kilo, som elbiler triller med?
Per Goltermann forklarer, at når vi taler om broer, er en personbil, uanset om den kører på strøm eller benzin, den rene letvægter i det store regnskab.
Det er nemlig ikke din Tesla, der får broen til at svede, men derimod de enorme lastbiler, forklarer Per Goltermann.
Når ingeniører beregner, hvad en bro skal kunne holde til, kigger de på den maksimale belastning. Det svarer til, at der holder en hel stribe af de tungeste lastbiler tæt i begge retninger.
I dét scenarie betyder det forsvindende lidt, om personbilerne ved siden af vejer 1,5 eller 2,5 tons stykket.
Men skal vi så være bekymrede for, om broerne kan bære lastbilerne? For dem bliver der også flere og flere af.
Per Goltermann bekræfter, at der er vækst i antallet af både personbiler og lastbiler. Men heller ikke dén udvikling skal få os til at bekymre os om broernes bæreevne.
For ingeniører kigger ikke på det gennemsnitlige antal biler, der passerer en bro, når de konstruerer dem. De designer altid broer efter det absolutte skrækscenarie. For eksempel hvor en lang række af de tungeste lastbiler holder kofanger mod kofanger i begge køreretninger. Med andre ord er broers bæreevne beregnet til at klare trafikproppen fra helvede.
Desuden viser nyere forskning, som Per Goltermann har været med i, at vores gamle broer fra 1960'erne og 70'erne i virkeligheden er de rene superhelte. Dengang brugte man konservative håndregninger, der altid var på den sikre side for aldrig at overvurdere broens styrke.
Ved at udføre nylige forsøg med fuldskalabelastning, hvor man belaster broerne til det krævede højere niveau i dag, har forskerne bevist, at de gamle konstruktioner ofte sagtens kan bære de moderne og tungere køretøjer.
Og som Per Goltermann forklarer det, er det både hurtigere, bedre og mere miljømæssigt at dokumentere, at de gamle broer faktisk kan holde, frem for at rive dem ned og bygge nyt, bare fordi vi får flere tunge trillere på vejen.
Betyder det så, at vi slet ikke skal bekymre os om de tungere biler, hvad enten det er de mange nye personbiler med batterier eller stadigt flere lastvogne på vejene?
Her bliver svaret lidt mere nuanceret. For selvom broerne nok skal blive stående, er der ét sted, hvor vægten kan mærkes: på selve vejoverfladen.
Når tungere og flere biler ruller hen over asfalten på de danske veje, bliver den simpelthen hurtigere slidt.
Per Goltermann påpeger, at de tungere elbiler trykker mer...
Sådan kunne en let omskrivning lyde af den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms verdensberømte citat om sex under COVID-pandemien.
Men er el også sundt for vores veje, broer og p-huse?
En elbil vejer typisk 20-40 procent mere end en tilsvarende benzinbil, ofte 300 til 500 kilo ekstra, især på grund af de tunge batterier.
Og det har fået vores læser Birgit til at spekulere på, om vi med den motorgrønne omstilling er ved at køre vores infrastruktur i sænk:
"Kan broer og p-hus-etager klare vægten, hvis alle biler bliver elbiler? Eller skal der gøres noget for at sikre, at det hele ikke styrter sammen?," spørger hun Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben.
Spørgsmålet er ikke helt grebet ud af den grønne luft. Danmark har EU-rekord i andelen af nye elbiler, og flere end 80 procent af alle nyregistrerede personbiler herhjemme er nu elektriske.
Så skal vi til at forstærke broer og p-huse, inden vi ender i bølgen under Storebælt eller kælderen under Magasin på Kgs. Nytorv i København?
Nej.
Vi er ikke på nippet til at brase igennem broer og p-huse, beroliger Per Goltermann, professor ved DTU Construct og ekspert i beton og konstruktioner.
Men Birgit har faktisk fat i noget. For når det gælder vores veje, kan de tungere elbiler godt sætte deres spor.
Og så er der p-husene. Her bekymrer Per Goltermann sig faktisk om elbiler, bare af en helt anden grund end deres vægt.
Hvorfor er det, at vi faktisk ikke skal være bekymrede for, om vores broer kan tåle de mange ekstra kilo, som elbiler triller med?
Per Goltermann forklarer, at når vi taler om broer, er en personbil, uanset om den kører på strøm eller benzin, den rene letvægter i det store regnskab.
Det er nemlig ikke din Tesla, der får broen til at svede, men derimod de enorme lastbiler, forklarer Per Goltermann.
Når ingeniører beregner, hvad en bro skal kunne holde til, kigger de på den maksimale belastning. Det svarer til, at der holder en hel stribe af de tungeste lastbiler tæt i begge retninger.
I dét scenarie betyder det forsvindende lidt, om personbilerne ved siden af vejer 1,5 eller 2,5 tons stykket.
Men skal vi så være bekymrede for, om broerne kan bære lastbilerne? For dem bliver der også flere og flere af.
Per Goltermann bekræfter, at der er vækst i antallet af både personbiler og lastbiler. Men heller ikke dén udvikling skal få os til at bekymre os om broernes bæreevne.
For ingeniører kigger ikke på det gennemsnitlige antal biler, der passerer en bro, når de konstruerer dem. De designer altid broer efter det absolutte skrækscenarie. For eksempel hvor en lang række af de tungeste lastbiler holder kofanger mod kofanger i begge køreretninger. Med andre ord er broers bæreevne beregnet til at klare trafikproppen fra helvede.
Desuden viser nyere forskning, som Per Goltermann har været med i, at vores gamle broer fra 1960'erne og 70'erne i virkeligheden er de rene superhelte. Dengang brugte man konservative håndregninger, der altid var på den sikre side for aldrig at overvurdere broens styrke.
Ved at udføre nylige forsøg med fuldskalabelastning, hvor man belaster broerne til det krævede højere niveau i dag, har forskerne bevist, at de gamle konstruktioner ofte sagtens kan bære de moderne og tungere køretøjer.
Og som Per Goltermann forklarer det, er det både hurtigere, bedre og mere miljømæssigt at dokumentere, at de gamle broer faktisk kan holde, frem for at rive dem ned og bygge nyt, bare fordi vi får flere tunge trillere på vejen.
Betyder det så, at vi slet ikke skal bekymre os om de tungere biler, hvad enten det er de mange nye personbiler med batterier eller stadigt flere lastvogne på vejene?
Her bliver svaret lidt mere nuanceret. For selvom broerne nok skal blive stående, er der ét sted, hvor vægten kan mærkes: på selve vejoverfladen.
Når tungere og flere biler ruller hen over asfalten på de danske veje, bliver den simpelthen hurtigere slidt.
Per Goltermann påpeger, at de tungere elbiler trykker mer...