07 May 2026
Ekspert i hantavirus: Sådan undersøges smitteramt krydstogtskib
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Udbruddet af hantavirus på krydstogtskibet vokser fortsat.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyste 6. maj, at der er registreret otte tilfælde, hvoraf tre er bekræftet som hantavirus gennem test i laboratiorier.
I de seneste dage er det desuden blevet rapporteret, at tre passagerer er døde.
Flere passagerer bliver nu evakueret fra krydstogtskibet MV Hondius for at modtage behandling.
Andre er gået i land og er på vej hjem. De schweiziske myndigheder har bekræftet, at en passager fra skibet er testet positiv og nu behandles på et hospital i Zürich.
Jeg er læge med speciale i folkesundhed og en særlig interesse for luftvejssygdomme, og jeg har tidligere været med til at undersøge et udbrud af hantavirus.
Her er, hvad forskerne i øjeblikket forsøger at klarlægge om denne klynge af tilfælde – herunder om virusset eventuelt kan smitte fra person til person.
Ukendt hanta-variant i 1993
I 1993 var jeg en ung epidemiolog ved det USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).
Jeg blev sendt til ørkenområderne i det sydvestlige USA for at hjælpe med at opklare et skræmmende udbrud, som især ramte navaho-befolkningen.
Unge voksne i 20'erne og 30'erne blev pludseligt alvorligt syge. De udviklede feber og hoste, og deres tilstand forværredes hurtigt til alvorligt åndedrætssvigt som følge af ophobning af væske i lungerne.
Nogle virkede friske nok til at danse om aftenen, men døde så få timer senere.
Forskerholdet var forståeligt nok urolige. Vi vidste endnu ikke, hvilket smittestof der var tale om, hvordan det spredte sig, eller om vi selv var i risiko.
Et af de første kendte tilfælde var en velkendt løber, hvilket fik os til at overveje, om sygdommen kunne hænge sammen med noget, der blev indåndet fra ørkenstøv.
Vi overvejede også muligheden for en lækage fra et afsides militært biologisk laboratorium. Også pest (som forekommer naturligt i området) var en del af hypoteserne.
Laboratorieanalyser viste siden, at årsagen var en hidtil ukendt hantavirus, senere kaldet Sin Nombre-virus.
Den angriber de små blodkar i lungerne og smitter via kontakt med urin, afføring eller spyt fra inficerede hjortemus.
Antallet af mus var steget voldsomt, og de var trængt ind i både hjem og arbejdspladser i de berørte områder.
Det var afgørende, at Sin Nombre-virus (ligesom de fleste andre hantavirusser) ikke ser ud til at smitte mellem mennesker.
De tilfælde, der opstod i familier, skyldtes fælles eksponering for gnavere eller omgivelser forurenet af dem, ofte i forbindelse med rengøring eller tæt kontakt med støv og genstande.
Derfor vakte det stor opsigt, da man senere fandt ud af, at Andes-virus, en sydamerikansk variant af hantavirus, i sjældne tilfælde kan smitte fra menneske til menneske.
Det er fortsat usædvanligt, men dokumenteret, blandt andet i udbrud i Argentina, som er det land, hvorfra MV Hondius satte sejl før det aktuelle, mistænkte udbrud.
'Smitte-detektivernes' næste træk
Det første skridt i enhver undersøgelse af et smitteudbrud er at bekræfte diagnosen.
På dette stadie er forskellen mellem et 'mistænkt' og et 'bekræftet' tilfælde stadig afgørende.
Forskerne skal finde ud af, om alle de alvorlige luftvejstilfælde i 'smitteklyngen' skyldes hantavirus, eller om de bekræftede tilfælde optræder samtidig med andre infektioner, som for eksempel influenza eller covid-19.
Næste skridt er at fastlægge en tidslinje.
Hvornår symptomerne begyndte, er ofte det første spor til at forstå, hvor og hvordan smitten kan være sket.
Ifølge WHO forlod skibet Ushuaia i Argentina 1. april 2026. Det første kendte tilfælde fik symptomer 6. april, mens de øvrige tilfælde opstod senere i april.
Lad os se nærmere på de første tre tilfælde.
Hantavirus pulmonalt syndrom (HCPS/HPS) dækker over de luftvejssymptomer, der opstår ved de varianter af hantavirus, som primært angriber lungerne. Symptomerne viser sig typisk to til fire uger efter smitte.
I nogle tilfælde kan sygdommen dog bryde ud allerede efter én uge eller først op til otte uger efter.
Det gør det...
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyste 6. maj, at der er registreret otte tilfælde, hvoraf tre er bekræftet som hantavirus gennem test i laboratiorier.
I de seneste dage er det desuden blevet rapporteret, at tre passagerer er døde.
Flere passagerer bliver nu evakueret fra krydstogtskibet MV Hondius for at modtage behandling.
Andre er gået i land og er på vej hjem. De schweiziske myndigheder har bekræftet, at en passager fra skibet er testet positiv og nu behandles på et hospital i Zürich.
Jeg er læge med speciale i folkesundhed og en særlig interesse for luftvejssygdomme, og jeg har tidligere været med til at undersøge et udbrud af hantavirus.
Her er, hvad forskerne i øjeblikket forsøger at klarlægge om denne klynge af tilfælde – herunder om virusset eventuelt kan smitte fra person til person.
Ukendt hanta-variant i 1993
I 1993 var jeg en ung epidemiolog ved det USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).
Jeg blev sendt til ørkenområderne i det sydvestlige USA for at hjælpe med at opklare et skræmmende udbrud, som især ramte navaho-befolkningen.
Unge voksne i 20'erne og 30'erne blev pludseligt alvorligt syge. De udviklede feber og hoste, og deres tilstand forværredes hurtigt til alvorligt åndedrætssvigt som følge af ophobning af væske i lungerne.
Nogle virkede friske nok til at danse om aftenen, men døde så få timer senere.
Forskerholdet var forståeligt nok urolige. Vi vidste endnu ikke, hvilket smittestof der var tale om, hvordan det spredte sig, eller om vi selv var i risiko.
Et af de første kendte tilfælde var en velkendt løber, hvilket fik os til at overveje, om sygdommen kunne hænge sammen med noget, der blev indåndet fra ørkenstøv.
Vi overvejede også muligheden for en lækage fra et afsides militært biologisk laboratorium. Også pest (som forekommer naturligt i området) var en del af hypoteserne.
Laboratorieanalyser viste siden, at årsagen var en hidtil ukendt hantavirus, senere kaldet Sin Nombre-virus.
Den angriber de små blodkar i lungerne og smitter via kontakt med urin, afføring eller spyt fra inficerede hjortemus.
Antallet af mus var steget voldsomt, og de var trængt ind i både hjem og arbejdspladser i de berørte områder.
Det var afgørende, at Sin Nombre-virus (ligesom de fleste andre hantavirusser) ikke ser ud til at smitte mellem mennesker.
De tilfælde, der opstod i familier, skyldtes fælles eksponering for gnavere eller omgivelser forurenet af dem, ofte i forbindelse med rengøring eller tæt kontakt med støv og genstande.
Derfor vakte det stor opsigt, da man senere fandt ud af, at Andes-virus, en sydamerikansk variant af hantavirus, i sjældne tilfælde kan smitte fra menneske til menneske.
Det er fortsat usædvanligt, men dokumenteret, blandt andet i udbrud i Argentina, som er det land, hvorfra MV Hondius satte sejl før det aktuelle, mistænkte udbrud.
'Smitte-detektivernes' næste træk
Det første skridt i enhver undersøgelse af et smitteudbrud er at bekræfte diagnosen.
På dette stadie er forskellen mellem et 'mistænkt' og et 'bekræftet' tilfælde stadig afgørende.
Forskerne skal finde ud af, om alle de alvorlige luftvejstilfælde i 'smitteklyngen' skyldes hantavirus, eller om de bekræftede tilfælde optræder samtidig med andre infektioner, som for eksempel influenza eller covid-19.
Næste skridt er at fastlægge en tidslinje.
Hvornår symptomerne begyndte, er ofte det første spor til at forstå, hvor og hvordan smitten kan være sket.
Ifølge WHO forlod skibet Ushuaia i Argentina 1. april 2026. Det første kendte tilfælde fik symptomer 6. april, mens de øvrige tilfælde opstod senere i april.
Lad os se nærmere på de første tre tilfælde.
Hantavirus pulmonalt syndrom (HCPS/HPS) dækker over de luftvejssymptomer, der opstår ved de varianter af hantavirus, som primært angriber lungerne. Symptomerne viser sig typisk to til fire uger efter smitte.
I nogle tilfælde kan sygdommen dog bryde ud allerede efter én uge eller først op til otte uger efter.
Det gør det...