
07 May 2026
Det er ikke nok at plante 1 billion ens træer – vi skal plante skove, der efterligner naturens biodiversitet
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Som led i en ambitiøs indsats for at bremse klimaforandringerne og mindske tabet af biodiversitet er der storstilede planer om at plante mere end 1 billion træer verden over i løbet af dette årti.
Men hvis historien er noget at gå efter, vil mange af de plantede træer ikke overleve, og hvis de gør, kan de ende som biologiske ørkener uden den rigdom og robusthed, der kendetegner sunde skove.
Sådan behøver det dog ikke at være.
FN har udpeget 2021-2030 som tiåret for genopretning af økosystemer. Dette initiativ er en global opfordring til handling for at beskytte og genoprette naturen på verdensplan, bekæmpe klimaændringer og standse tabet af biodiversitet.
Træplantning er blevet et centralt element i den indsats, båret frem af initiativer som Bonn Challenge og Trillion Trees Campaign, der har som mål at genoprette 150 millioner hektar forringede og afskovede landskaber inden 2020, og 350 millioner hektar inden 2030.
At satse på én art er en afgørende svaghed
Mange af løfterne om træplantning har dog en afgørende svaghed: De bygger i alt for høj grad på plantager med monokultur, som er enorme arealer beplantet med én enkelt træart eller afgrødeart.
Monokulturplantager anlægges som regel først og fremmest for at producere træ. Men disse højproduktive plantager indebærer også stor risiko og kan være overraskende skrøbelige.
Når tørke, skadedyr eller skovbrande rammer, kan hele plantager med monokultur bryde sammen på én gang.
I et eksempel døde næsten 90 procent af 11 millioner nyplantede træer i Tyrkiet inden for tre måneder som følge af tørke og manglende vedligeholdelse.
Skove er langt mere end leverandører af træ. De regulerer vandkredsløb, lagrer kulstof, skaber levesteder for vilde dyr, køler de omkringliggende landskaber og kan endda gavne menneskers sundhed.
I stedet for at satse alt på én enkelt art og håbe på det bedste peger forskningen nu på en bedre vej, der både kan give økologiske og økonomiske gevinster og samtidig mindske risikoen:
Beplantninger med flere arter, som efterligner biodiversiteten i en naturlig skov og med tiden skaber skove, der vokser hurtigere og er mere modstandsdygtige over for de konstante trusler.
Vi er samfunds- og landskabsøkologer ved Smithsonian Environmental Research Center. Siden 2013 har vi og vores kolleger testet denne idé grundigt i et stort forsøg på økosystemskala kaldet BiodiversiTREE.
Konklusionen er påfaldende: Træer i blandede skove overlever ikke bare; de vokser sig større end deres artsfæller i monokulturer og understøtter langt mere biodiversitet.
Træer med forskelligartede naboer vokser sig større
For 13 år siden gik vi sammen med frivillige om at plante næsten 18.000 små træer på cirka 24 hektar tidligere brakmarker ved Smithsonian Environmental Research Centers område ved det største flodudløb i USA, Chesapeake Bay.
Vi plantede ikke blot én enkelt art. Vi plantede 16 forskellige hjemmehørende arter:
Nogle arter var hurtigt voksende træarter, der bruges til tømmer.
Nogle var mindre træer og arter, der vokser under skovens højeste kroner.
Og andre var langsomt voksende arter, som måske først når fuld størrelse efter 100 år eller mere.
Nogle områder blev plantet med kun én art, i ensartede rækker med den samme art igen og igen.
Andre blev plantet med tilfældige blandinger af 4 eller 12 arter, svarende til den mellemste og højeste grad af trædiversitet i tilsvarende store dele af vores lokale skove.
Vi stillede et enkelt spørgsmål: Hvad ville der ske, hvis vi forsøgte at efterligne naturen og plante en blanding af arter i stedet for en monokultur? Mere end et årti senere er forskellene markante.
De områder med monokultur, der overlevede, ligner traditionelt plantageskovbrug, som historisk har præget store landområder i det sydøstlige USA og det nordvestlige USA ved Stillehavet.
De består af rækker af høje, smalle træer med sparsomme trækroner og kun lidt liv nedenunder.
Områderne med blandede arter er derimod lagdelte, komplekse og dynamiske, med løv, der fylder trækroner...
Men hvis historien er noget at gå efter, vil mange af de plantede træer ikke overleve, og hvis de gør, kan de ende som biologiske ørkener uden den rigdom og robusthed, der kendetegner sunde skove.
Sådan behøver det dog ikke at være.
FN har udpeget 2021-2030 som tiåret for genopretning af økosystemer. Dette initiativ er en global opfordring til handling for at beskytte og genoprette naturen på verdensplan, bekæmpe klimaændringer og standse tabet af biodiversitet.
Træplantning er blevet et centralt element i den indsats, båret frem af initiativer som Bonn Challenge og Trillion Trees Campaign, der har som mål at genoprette 150 millioner hektar forringede og afskovede landskaber inden 2020, og 350 millioner hektar inden 2030.
At satse på én art er en afgørende svaghed
Mange af løfterne om træplantning har dog en afgørende svaghed: De bygger i alt for høj grad på plantager med monokultur, som er enorme arealer beplantet med én enkelt træart eller afgrødeart.
Monokulturplantager anlægges som regel først og fremmest for at producere træ. Men disse højproduktive plantager indebærer også stor risiko og kan være overraskende skrøbelige.
Når tørke, skadedyr eller skovbrande rammer, kan hele plantager med monokultur bryde sammen på én gang.
I et eksempel døde næsten 90 procent af 11 millioner nyplantede træer i Tyrkiet inden for tre måneder som følge af tørke og manglende vedligeholdelse.
Skove er langt mere end leverandører af træ. De regulerer vandkredsløb, lagrer kulstof, skaber levesteder for vilde dyr, køler de omkringliggende landskaber og kan endda gavne menneskers sundhed.
I stedet for at satse alt på én enkelt art og håbe på det bedste peger forskningen nu på en bedre vej, der både kan give økologiske og økonomiske gevinster og samtidig mindske risikoen:
Beplantninger med flere arter, som efterligner biodiversiteten i en naturlig skov og med tiden skaber skove, der vokser hurtigere og er mere modstandsdygtige over for de konstante trusler.
Vi er samfunds- og landskabsøkologer ved Smithsonian Environmental Research Center. Siden 2013 har vi og vores kolleger testet denne idé grundigt i et stort forsøg på økosystemskala kaldet BiodiversiTREE.
Konklusionen er påfaldende: Træer i blandede skove overlever ikke bare; de vokser sig større end deres artsfæller i monokulturer og understøtter langt mere biodiversitet.
Træer med forskelligartede naboer vokser sig større
For 13 år siden gik vi sammen med frivillige om at plante næsten 18.000 små træer på cirka 24 hektar tidligere brakmarker ved Smithsonian Environmental Research Centers område ved det største flodudløb i USA, Chesapeake Bay.
Vi plantede ikke blot én enkelt art. Vi plantede 16 forskellige hjemmehørende arter:
Nogle arter var hurtigt voksende træarter, der bruges til tømmer.
Nogle var mindre træer og arter, der vokser under skovens højeste kroner.
Og andre var langsomt voksende arter, som måske først når fuld størrelse efter 100 år eller mere.
Nogle områder blev plantet med kun én art, i ensartede rækker med den samme art igen og igen.
Andre blev plantet med tilfældige blandinger af 4 eller 12 arter, svarende til den mellemste og højeste grad af trædiversitet i tilsvarende store dele af vores lokale skove.
Vi stillede et enkelt spørgsmål: Hvad ville der ske, hvis vi forsøgte at efterligne naturen og plante en blanding af arter i stedet for en monokultur? Mere end et årti senere er forskellene markante.
De områder med monokultur, der overlevede, ligner traditionelt plantageskovbrug, som historisk har præget store landområder i det sydøstlige USA og det nordvestlige USA ved Stillehavet.
De består af rækker af høje, smalle træer med sparsomme trækroner og kun lidt liv nedenunder.
Områderne med blandede arter er derimod lagdelte, komplekse og dynamiske, med løv, der fylder trækroner...