05 August 2026
De fleste opdager ikke, hvis en personlig besked er skrevet af AI, viser studie Total mangel på skepsis Derfor er det vigtigt Hvad viser anden forskning? Hvad nu?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
To nye eksperimenter viser, at de fleste slet ikke overvejer, at en personlig besked kan være genereret af AI, heller ikke selvom de selv bruger kunstig intelligens.
For at undersøge, hvordan udbredelsen af ChatGPT og andre AI-skriveværktøjer påvirker folks vurdering af andre ud fra deres skriftlige beskeder, rekrutterede min kollega Jiaqi Zhu og jeg mere end 1.300 amerikanske deltagere i alderen 18 til 84 år.
Vi viste dem AI-genererede beskeder, for eksempel en undskyldning sendt i en e-mail. Deltagerne blev delt op i fire grupper:
En gruppe så beskederne uden at få noget at vide om, hvem eller hvad der havde skrevet dem, som det ofte sker i hverdagen.
En gruppe fik at vide, at beskederne helt sikkert var skrevet af et menneske.
En gruppe blev fortalt, at beskederne helt sikkert var genereret af AI.
En gruppe fik at vide, at afsenderen kunne være enten et menneske eller AI.
Vi fandt en tydelig 'straf' for at bruge AI: Når deltagerne vidste, at en besked var genereret af AI, vurderede de afsenderen langt mere negativt som "doven", "uoprigtig" og "en, der ikke gør sig umage".
Men hvis de troede, at den samme tekst var skrevet af et menneske, blev afsenderen opfattet som "ægte", "taknemmelig" og "betænksom".
Men noget kom bag på os: De deltagere, der ikke fik noget at vide om, hvem eller hvad der havde skrevet beskederne, fik et lige så positivt indtryk af afsenderen som de deltagere, der fik at vide, at beskederne var skrevet af et menneske.
Denne totale mangel på skepsis overraskede os, og det rejser nye spørgsmål.
Måske kendte deltagerne ikke AI godt nok til at vide, at nutidens modeller kan skrive detaljerede og personlige beskeder, for det kan de. Eller måske havde deltagerne aldrig selv brugt AI, men det har de sandsynligvis.
Derfor undersøgte vi også, om deltagernes egen brug af AI ændrede deres vurdering af afsenderne. Det kom endnu mere bag på os, at det kun har en lille eller slet ingen effekt.
Folk, der ofte bruger generativ AI i hverdagen (i dette tilfælde mindst hver anden dag), så knap så strengt på brugen af AI, når de fik at vide, at teksten var skrevet af AI, sammenlignet med folk, der aldrig eller sjældent bruger AI.
Men deltagerne var ikke mere skeptiske som udgangspunkt: Når det ikke blev oplyst, hvem eller hvad der havde skrevet teksten, antog både flittige AI-brugere, lejlighedsvise AI-brugere og ikke-brugere typisk, at teksten var skrevet af et menneske, og de fik i store træk de samme indtryk af afsenderen.
Manglende skepsis og fraværet af et negativt indtryk betyder noget, fordi vi hele tiden vurderer hinanden socialt ud fra tekst.
Modtagere ser den tid og indsats, det kræver at sende skriftlige beskeder, som et udtryk for afsenderens oprigtighed, autenticitet eller kompetence, og det er med til at forme vores beslutninger i venskaber, dating og arbejdsliv.
Alligevel afslører vores resultater en slående uoverensstemmelse. Folk mistænker som regel ikke brug af AI, medmindre det er åbenlyst.
Denne manglende bevidsthed skaber et moralsk dilemma: Personer, der bruger AI i det skjulte, kan nyde fordelene, og de løber næsten ingen risiko for at blive opdaget.
Men paradoksalt nok lider personer, der er åbne og indrømmer, at de bruger AI, tab af troværdighed og anseelse.
Over tid kan manglen på skepsis og bevidsthed ændre, hvad det skrevne ord betyder i hverdagen.
Modtagerne begynder måske at betragte det skrevne som et mindre pålideligt signal om en persons karakter eller indsats og i stedet læne sig mere op ad andre kommunikationsformer.
For eksempel har udbredt brug af AI allerede fået arbejdsgivere til at tillægge jobsøgendes motiverede ansøgninger mindre værdi. I stedet lægger de mere vægt på personlige anbefalinger fra en ansøgers nuværende leder eller på relationer skabt gennem personlig networking.
Andre forskere har dokumenteret en lang række af negative opfattelser af personer, der oplyser, at de bruger AI. Studier viser, at det får jobansøgere til at fremstå mindre attraktive og medarbejdere mind...
For at undersøge, hvordan udbredelsen af ChatGPT og andre AI-skriveværktøjer påvirker folks vurdering af andre ud fra deres skriftlige beskeder, rekrutterede min kollega Jiaqi Zhu og jeg mere end 1.300 amerikanske deltagere i alderen 18 til 84 år.
Vi viste dem AI-genererede beskeder, for eksempel en undskyldning sendt i en e-mail. Deltagerne blev delt op i fire grupper:
En gruppe så beskederne uden at få noget at vide om, hvem eller hvad der havde skrevet dem, som det ofte sker i hverdagen.
En gruppe fik at vide, at beskederne helt sikkert var skrevet af et menneske.
En gruppe blev fortalt, at beskederne helt sikkert var genereret af AI.
En gruppe fik at vide, at afsenderen kunne være enten et menneske eller AI.
Vi fandt en tydelig 'straf' for at bruge AI: Når deltagerne vidste, at en besked var genereret af AI, vurderede de afsenderen langt mere negativt som "doven", "uoprigtig" og "en, der ikke gør sig umage".
Men hvis de troede, at den samme tekst var skrevet af et menneske, blev afsenderen opfattet som "ægte", "taknemmelig" og "betænksom".
Men noget kom bag på os: De deltagere, der ikke fik noget at vide om, hvem eller hvad der havde skrevet beskederne, fik et lige så positivt indtryk af afsenderen som de deltagere, der fik at vide, at beskederne var skrevet af et menneske.
Denne totale mangel på skepsis overraskede os, og det rejser nye spørgsmål.
Måske kendte deltagerne ikke AI godt nok til at vide, at nutidens modeller kan skrive detaljerede og personlige beskeder, for det kan de. Eller måske havde deltagerne aldrig selv brugt AI, men det har de sandsynligvis.
Derfor undersøgte vi også, om deltagernes egen brug af AI ændrede deres vurdering af afsenderne. Det kom endnu mere bag på os, at det kun har en lille eller slet ingen effekt.
Folk, der ofte bruger generativ AI i hverdagen (i dette tilfælde mindst hver anden dag), så knap så strengt på brugen af AI, når de fik at vide, at teksten var skrevet af AI, sammenlignet med folk, der aldrig eller sjældent bruger AI.
Men deltagerne var ikke mere skeptiske som udgangspunkt: Når det ikke blev oplyst, hvem eller hvad der havde skrevet teksten, antog både flittige AI-brugere, lejlighedsvise AI-brugere og ikke-brugere typisk, at teksten var skrevet af et menneske, og de fik i store træk de samme indtryk af afsenderen.
Manglende skepsis og fraværet af et negativt indtryk betyder noget, fordi vi hele tiden vurderer hinanden socialt ud fra tekst.
Modtagere ser den tid og indsats, det kræver at sende skriftlige beskeder, som et udtryk for afsenderens oprigtighed, autenticitet eller kompetence, og det er med til at forme vores beslutninger i venskaber, dating og arbejdsliv.
Alligevel afslører vores resultater en slående uoverensstemmelse. Folk mistænker som regel ikke brug af AI, medmindre det er åbenlyst.
Denne manglende bevidsthed skaber et moralsk dilemma: Personer, der bruger AI i det skjulte, kan nyde fordelene, og de løber næsten ingen risiko for at blive opdaget.
Men paradoksalt nok lider personer, der er åbne og indrømmer, at de bruger AI, tab af troværdighed og anseelse.
Over tid kan manglen på skepsis og bevidsthed ændre, hvad det skrevne ord betyder i hverdagen.
Modtagerne begynder måske at betragte det skrevne som et mindre pålideligt signal om en persons karakter eller indsats og i stedet læne sig mere op ad andre kommunikationsformer.
For eksempel har udbredt brug af AI allerede fået arbejdsgivere til at tillægge jobsøgendes motiverede ansøgninger mindre værdi. I stedet lægger de mere vægt på personlige anbefalinger fra en ansøgers nuværende leder eller på relationer skabt gennem personlig networking.
Andre forskere har dokumenteret en lang række af negative opfattelser af personer, der oplyser, at de bruger AI. Studier viser, at det får jobansøgere til at fremstå mindre attraktive og medarbejdere mind...