03 June 2026
Datacentre bruger lige så meget strøm som Frankrig – og snart mere vand end hele Afrika Usynlige konsekvenser skal frem i lyset Enormt vandforbrug Rammer skævt Svært at regulere
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Hvis alle verdens datacentre var ét land, ville det stryge direkte ind som nummer 11 på listen over klodens mest strømforbrugende nationer – side om side med Frankrig.
Det skyldes især den hæsblæsende udvikling af kunstig intelligens, der alene brugte mere strøm end Belgien og Finland i 2025.
Sådan lyder bare nogle af de vilde fakta om kunstig intelligens og datacentres vildtvoksende energiforbrug, der i dag præsenteres i en ny rapport fra United Nations University, FN's globale forsknings- og tænketank.
Rapporten beskrives som den hidtil mest omfattende af sin art og afdækker en række miljøaftryk, blandt andet strøm- og vandforbrug, drivhusgasudledning og affald, der følger i kølvandet på AI.
"Det rigtig gode ved rapporten er, at den viser flere af de afledte effekter af AI og datacentres store energiforbrug, der ikke kun handler om strøm, men blandt andet også om vand- og arealforbrug, CO2-udledning og minedrift. Den adresserer også social ulighed, altså at konskvenserne af forbruget ramme nogle og ikke andre," siger Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor han især forsker i AI's miljøaftryk.
Han er ikke involveret i rapporten, men har læst den for Videnskab.dk og kalder den "imponerende".
Indtil for få år siden var der ikke mange, der tænkte på AI, og da slet ikke på teknologiens strømforbrug og andre miljømæssige konsekvenser.
Men siden OpenAI i 2022 præsenterede verden for den første udgave af ChatGPT, er udviklingen gået ekstremt stærkt. Efter bare fem dage havde chatbotten en million brugere, og små to måneder senere var tallet vokset til 100 millioner.
Siden er store sprogmodeller og chatbots som Gemini, Claude og DeepSeek braget ind på scenen, og de interagerer med brugere milliarder af gange hver dag.
Hver eneste lille prompt – et andet ord for den instruktion eller spørgsmål, vi stiller til en kunstig intelligens – kræver strøm og vand. Det hele står på skuldrene af en infrastruktur af mikrochips, kritiske mineraler og bunkevis af elektronisk affald – ifølge rapporten kan AI fra 2030 generere omkring 2,5 millioner tons elektronisk affald årligt. Det svarer til 250 Eiffeltårne.
"Hele den del af AI er i det store hele usynlig og ukendt for de fleste. Derfor er det vigtigt, ja helt afgørende, med rapporter som denne," siger Alex de Vries-Gao, dataforsker ved Vrije Universiteit Amsterdam i Holland, hvor han har undersøgt energiforbruget og CO2-udledningen fra først kryptovaluta og nu kunstig intelligens. Heller ikke han er involveret i den nye rapport.
AI og datacentre sluger ikke kun strøm. De er også afhængige af enorme mængder vand, hovedsageligt ferskvand.
Vandet bruges dels til at afkøle de datacentre og servere, der udgør selve rygraden i kunstig intelligens, og dels til at generere noget af al den strøm, de selvsamme datacentre har brug for.
Ifølge rapporten vil alverdens datacentres vandforbrug i 2030 lyde på 9,3 billioner liter svarende til hele det afrikanske kontinents årsforbrug.
"Det er det måske mest klare eksempel på de udfordringer, som AI og datacentre repræsenterer. Vi står midt i en vandkrise, hvor adgangen til drikkevand er en akut mangelvare i en lang række lande verden over," siger Alex de Vries-Gao.
En gennemgående pointe i rapporten handler om, at fordele og ulemper ved udviklingen og brugen af kunstig intelligens er ulige fordelt.
Raghavendra Selvan nævner et eksempel:
"Vi forventer, at AI i 2030 vil tegne sig for cirka tre procent af hele verdens strømforbrug," siger han.
Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til hele det afrikanske kontinents strømforbrug i fem år, fremgår det af rapporten.
Den udvikling stiller store krav til datacentrene, der vil presse på for at blive en endnu større del af elnettet.
"Risikoen er, at elnettet ikke kan følge med, men at de store tech-virksomheder møver sig ind på bekostning af befolkningerne i udviklingslande," siger Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet.
Ifølge den nye FN-rapport er der behov f...
Det skyldes især den hæsblæsende udvikling af kunstig intelligens, der alene brugte mere strøm end Belgien og Finland i 2025.
Sådan lyder bare nogle af de vilde fakta om kunstig intelligens og datacentres vildtvoksende energiforbrug, der i dag præsenteres i en ny rapport fra United Nations University, FN's globale forsknings- og tænketank.
Rapporten beskrives som den hidtil mest omfattende af sin art og afdækker en række miljøaftryk, blandt andet strøm- og vandforbrug, drivhusgasudledning og affald, der følger i kølvandet på AI.
"Det rigtig gode ved rapporten er, at den viser flere af de afledte effekter af AI og datacentres store energiforbrug, der ikke kun handler om strøm, men blandt andet også om vand- og arealforbrug, CO2-udledning og minedrift. Den adresserer også social ulighed, altså at konskvenserne af forbruget ramme nogle og ikke andre," siger Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor han især forsker i AI's miljøaftryk.
Han er ikke involveret i rapporten, men har læst den for Videnskab.dk og kalder den "imponerende".
Indtil for få år siden var der ikke mange, der tænkte på AI, og da slet ikke på teknologiens strømforbrug og andre miljømæssige konsekvenser.
Men siden OpenAI i 2022 præsenterede verden for den første udgave af ChatGPT, er udviklingen gået ekstremt stærkt. Efter bare fem dage havde chatbotten en million brugere, og små to måneder senere var tallet vokset til 100 millioner.
Siden er store sprogmodeller og chatbots som Gemini, Claude og DeepSeek braget ind på scenen, og de interagerer med brugere milliarder af gange hver dag.
Hver eneste lille prompt – et andet ord for den instruktion eller spørgsmål, vi stiller til en kunstig intelligens – kræver strøm og vand. Det hele står på skuldrene af en infrastruktur af mikrochips, kritiske mineraler og bunkevis af elektronisk affald – ifølge rapporten kan AI fra 2030 generere omkring 2,5 millioner tons elektronisk affald årligt. Det svarer til 250 Eiffeltårne.
"Hele den del af AI er i det store hele usynlig og ukendt for de fleste. Derfor er det vigtigt, ja helt afgørende, med rapporter som denne," siger Alex de Vries-Gao, dataforsker ved Vrije Universiteit Amsterdam i Holland, hvor han har undersøgt energiforbruget og CO2-udledningen fra først kryptovaluta og nu kunstig intelligens. Heller ikke han er involveret i den nye rapport.
AI og datacentre sluger ikke kun strøm. De er også afhængige af enorme mængder vand, hovedsageligt ferskvand.
Vandet bruges dels til at afkøle de datacentre og servere, der udgør selve rygraden i kunstig intelligens, og dels til at generere noget af al den strøm, de selvsamme datacentre har brug for.
Ifølge rapporten vil alverdens datacentres vandforbrug i 2030 lyde på 9,3 billioner liter svarende til hele det afrikanske kontinents årsforbrug.
"Det er det måske mest klare eksempel på de udfordringer, som AI og datacentre repræsenterer. Vi står midt i en vandkrise, hvor adgangen til drikkevand er en akut mangelvare i en lang række lande verden over," siger Alex de Vries-Gao.
En gennemgående pointe i rapporten handler om, at fordele og ulemper ved udviklingen og brugen af kunstig intelligens er ulige fordelt.
Raghavendra Selvan nævner et eksempel:
"Vi forventer, at AI i 2030 vil tegne sig for cirka tre procent af hele verdens strømforbrug," siger han.
Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til hele det afrikanske kontinents strømforbrug i fem år, fremgår det af rapporten.
Den udvikling stiller store krav til datacentrene, der vil presse på for at blive en endnu større del af elnettet.
"Risikoen er, at elnettet ikke kan følge med, men at de store tech-virksomheder møver sig ind på bekostning af befolkningerne i udviklingslande," siger Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet.
Ifølge den nye FN-rapport er der behov f...