Da økonomerne begyndte at måle verden: I 1940 var verden et "jammerligt fattigt sted" Opdagelsesrejser og kolonisering åbnede Europas øjne for ulighed Begrebet international ulighed bliver født Et "jammerligt fattigt sted" Global ulighed har gamle rødder Platon satte 'grænseværdier' for ulighed Moderne idéer voksede ud af Italien Én teori blev hængende Idéen om det globale vinder frem Et spejl for global ulighed

Når økonomer taler om ulighed – hvordan skal vi så forstå det?

Når World Inequality Lab, Oxfam og alle mulige internationale organisationer udgiver ulighedsrapporter, der fortæller os, at uligheden mellem rig og fattig er stukket af, hvad bygger de så deres rapporter på?

Jeg forsker i global ulighed, og i to artikler går jeg bag om de meget omtalte ulighedsrapporter, og det tankegods, de bygger på.

For ulighed kan forstås på mange måder. I sidste artikel fortalte jeg om, hvordan ulighedsforskere for eksempel skelner mellem national, international og global ulighed.

I denne artikel skal vi på en rejse tilbage i tiden til nogle af de mange tænkere, der gennem århundreder har prøvet at forstå, hvorfor nogle nationer, imperier, regioner eller kontinenter er rige, mens andre er fattige.

Og vi starter i 1700-tallets Frankrig.

I den franske Oplysningstid kunne filosoffer som Jean-Jacques Rousseau konkludere, at rigdommen i nogle europæiske lande var langt højere end andre steder i verden.

Det gjorde han blandt andet på baggrund af rejseskildringer i forbindelse med europæisk udforskning og kolonisering af andre dele af kloden.

På samme tid i Skotland var den politiske økonom og moralfilosof Adam Smith dybt optaget af at aflure mekanismerne bag 'nationernes velstand'.

I 1800-tallet fortsatte kampene om at forstå, hvad der forklarede forskelle i national velstand, med alt fra liberale til marxistiske til protektionistiske økonomiske teorier.

Hen imod midten af 1900-tallet skete der dog noget afgørende nyt: en kvantificering af 'international ulighed' nu forstået som gennemsnitsindkomst per indbygger.

I centrum stod en britisk økonom ved navn Colin Clark.

Bogen The Conditions of Economic Progress markerede kulminationen på Clarks arbejde. Her beregnede han nationale indkomster, kraftigt tilskyndet af den berømte britiske økonom John Maynard Keynes.

Keynes havde hjulpet med at få Clark til Cambridge og gjorde stor nytte af Clarks arbejde i sit eget hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money.

Ved at sammenligne nationale indkomster i forskellige lande markerede Clarks statistik en ny måde at repræsentere international ulighed på.

Clark observerede, at gennemsnitsindkomsten i USA var mere end seks gange så høj som den var for over halvdelen af jordens befolkning.

Verden var et "jammerligt fattigt sted", skrev Clark, og tilføjede, at "velgørende handling" var nødvendigt.

Clarks og andre økonomers arbejde vandt frem i efterkrigstiden, hvor udviklingstanken blev central i nye målsætninger om global fattigdomsbekæmpelse.

Der opstod også et mere bredt internationalt udviklingssamarbejde gennem internationale organisationer som FN, der anlagde et globalt, statistisk blik på verden og producerede nye rapporter om verdens økonomiske og sociale tilstand.

Flere udviklingsindikatorer blev tilføjet undervejs, så man kunne sammenligne forskellige landes befolkningers adgang til lægehjælp, kalorieindtag, uddannelsesniveau og meget andet.

I 1990 så FN's Human Development Report dagens lys, hvor man sammenlignede verdens lande på sundhed, uddannelse og levestandard.

Fra efterkrigstiden frem til i dag blev et globalt, statistisk blik på ulighed mellem verdens nationer og individer rodfæstet gennem forskeres og internationale organisationers kontinuerlige vidensproduktion.

Men ligesom studier af international ulighed har rødder langt tilbage i tid, er det samme tilfældet for studiet af global ulighed.

Når økonomer som Branko Milanović og Thomas Piketty taler om global ulighed (som du kan læse mere om i artiklen her), henviser de oftest til studier af indkomst- og formuefordelinger inden for én, global befolkning af individer.

På dén måde er økonomisk global ulighed i virkeligheden en slags fusion af to måder at tænke på:

En national og en global, hvor metoder og begreber, som for eksempel Gini-koefficienten eller indkomstfordelinger, bliver skaleret op fra et nationalt niveau til et globalt perspektiv.

Lad os derfor tage en tur forbi ...