01 June 2026
ADHD-hjernen reagerer anderledes end andres, når en opgave kræver fokus Hjernen bliver træt Andre forklaringer Søvn som terapi Manglende koncentration
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
About
Du er i gang med en vigtig opgave, men lige pludselig zoner du ud og glemmer, hvad du var i gang med.
At ens tanker vandrer, er et normalt fænomen, som mange af os kan opleve i løbet af en dag.
Men for folk med ADHD sker det langt oftere, viser ny forskning. Dog er der en særlig grund til, at deres hjerner slår fra, når en opgave skal løses.
Hjernen hos folk med ADHD går i en søvnlignende tilstand, når de bliver stillet en opgave, der kræver opmærksomhed.
Det kan føre til, at de begår fejl, har langsommere reaktionstid og opmærksomhedsproblemer, viser et nyt studie i The Journal of Neuroscience.
"Studiet er med til at vise, at hjernen hos et menneske med ADHD statistisk set fungerer anderledes end en neurotypisk hjerne," siger ph.d.-studerende Mie Gunni Kolmos, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Hun forsker i sammenhængen mellem søvn og ADHD ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. For hende er det ikke så overraskende, at ADHD-hjerner 'zoner ud'.
Koncentrationsproblemer er et typisk symptom ved ADHD. Hjerneaktiviteten kan være en af forklaringerne, mener forskerne.
I forsøget deltog 32 voksne med ADHD, som ikke havde taget medicin i tre dage, og 31 voksne uden ADHD. Forsøgsdeltagernes hjerneaktivitet blev målt, imens de var i færd med at lave en koncentrationstest.
Resultaterne viste, at forsøgspersoner med ADHD havde flere episoder med langsomme hjernebølger under testen. Langsomme hjernebølger sker i hjernen, når vi er i dyb søvn, også kaldet non-REM-søvn.
Det betød blandt andet, at de lavede flere fejl i testen og havde langsommere reaktionsevne.
Ligesom hvis man løber en lang tur, men har behov for en pause efter noget tid, så sker der en form for mental træthed, hvor hjernen har brug for at tage en pause, siger forskerne bag.
Det er interessant, at forskerne finder en statistisk sammenhæng mellem langsomme hjernebølger, og at forsøgspersonerne laver fejl i testen, siger Mie Gunni Kolmos. For eksempel glemmer forsøgspersonerne at reagere, når de skal trykke i testen.
"Det giver ret god mening, at hjernen er lidt træt. Så zoner man ud og glemmer at trykke."
Forskerne finder ikke en kausal sammenhæng, hvilket er vigtigt at notere, siger Mie Gunni Kolmos.
Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er de langsomme hjernebølger, der forklarer, hvorfor folk med ADHD har koncentrationsproblemer.
"Der kan være underliggende faktorer, der forårsager begge dele," siger hun.
Det kan for eksempel være, at personer med ADHD sover dårligt om natten, så de præsterer dårligere. Samtidig kan der ske andet i hjernen samtidig med de langsomme hjernebølger, som forskerne ikke har målt på.
"ADHD er en lidelse med forskellige symptomer og årsagsforklaringer, så alle ADHD-hjerner ser heller ikke ens ud."
Men hvis en 'sovende' hjerne gør, at man lettere begår fejl og koncentrerer sig mindre, kan man så løse problemet med… søvn?
En bedre nattesøvn kan muligvis forbedre præstationen, for personer med ADHD har ofte søvnproblemer, siger Mie Gunni Kolmos.
"I nogle sammenhænge, som for eksempel ADHD og andre psykiske lidelser, kan man kigge på søvn som en mulig terapistrategi," siger hun.
"Hvis vi kan forbedre deres søvnkvalitet, kan vi måske forbedre deres præstation, når de er vågne."
Det er ikke klokkeklart, hvorfor folk med ADHD ofte har koncentrationsbesvær.
Forskere arbejder med en hypotese om, at signalstoffet dopamin i hjernen er synderen.
Dopamin regulerer indlæring, opmærksomhed og belønning, hvorfor det også er blevet kaldt for hjernens belønningsstof.
Personer med ADHD kan have et forstyrret dopaminsystem i hjernen, siger Mie Gunni Kolmos.
Det gør muligvis, at de reagerer impulsivt og har svært ved at bevare koncentrationen.
Derudover er der signalstoffet noradrenalin. Personer med ADHD har et forstyrret noradrenalin-system i hjernen, som også kan påvirke koncentrationsevnen.