SMS'erne, der ikke vil forsvinde?
09 October 2025

SMS'erne, der ikke vil forsvinde?

P1 Debat

About
Berlingske og BT har kunne afsløre et notat, der viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde andre metoder, som de gerne ville have forsøgt anvendt til at genskabe de slettede sms'er i mink-sagen. Det, trods myndighedernes tidligere konklusion om, at det var umuligt.
Liberal Alliance kalder sagen udtryk for magtfuldkommenhed og foreslår at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarsloven. Socialdemokratiet mener, at sagen er undersøgt til bunds, og at oppositionen driver en politisk klapjagt, som er underminerende for tilliden til det danske demokrati.
P1 debat spørger: Har myndighederne holdt noget skjult? Vil sms'erne få betydning for minksagens afslutning? Er oppositionens interesse i SMS-sagen mere politisk end principiel? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
Medvirkende:
Tom Jensen, chefredaktør Berlingske
Christian Rabjerg, politisk ordfører, (S)
Pernille Vermund, Liberal Alliance
Frederik Waage, professor i forfatnings- og forvaltningsret SDU
Niels Jespersen, chefredaktør, Pio
Frank Korsholm, Politisk redaktør på POV-international
Jarl Cordua, politisk kommentator
Vært: Mathias Pedersen
Tilrettelægger & producer: Frederikke Ernst