Agent Samsam mod de hemmelige tjenester
03 September 2025

Agent Samsam mod de hemmelige tjenester

P1 Debat

About
PET og FE skal anerkende, at Ahmed Samsam arbejdede for dem under rejser til Syrien i 2013 og 2014.
Det er konsekvensen af den historiske dom i Højesteret, hvor Samsam har vundet sin retssag mod de danske efterretningstjenester. Det er første gang, PET og FE offentligt har anerkendt samarbejdet.
I P1 Debat spørger vi: Hvilke konsekvenser får dommen? Bliver det sværere at rekruttere hemmelige agenter? Kan vi have tillid til PET og FE? Var det en fejl at lægge kommissionsundersøgelsen af Samsam-sagen i graven?
Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller sende en sms til 1212.
Gæster:
Erbil Kaya, tidl. advokat for Ahmed Samsam,
Christian Jensen, chefredaktør, Politiken
Rosa Lund, retsordfører, Ø
Niels Jespersen, chefredaktør Pio
Lars Findsen, Fhv. chef Forsvarets Efterretningstjeneste
Torben Ørting, formand for Folk og Sikkerhed, Fhv. kontreadmiral
Vært: Cecilie Lange
Tilrettelæggere: Oliver Breum, Frederikke Ernst
Producer: Frederikke Ernst